Mads Henriksen var flyvende i Aalborg!
Dagens første løb i Aalborg blev vundet af Kasper K. Andersen og Raket Brodde. En fin indsats af den hellækre væddeløber, der i dag sejrede efter føring hele vejen.
Raket Brodde trænes af Tina Von Hirsch Kukkonen, og hun havde sin 6-årige vallak klar på dagen. Raket Brodde dansede banen rundt i 1:12,0/1640 m. Auto.
Det var 10 sejr i karrieren til den svenske traver.
Se løbet her.

Mads Henriksen kunne køre først over målstregen i dagens 2 løb bag Jane Hall, der både er ejet samt opdrættet af Kenth Eliasson. En svensk hesteejer, som i mange år har støttet op om dansk travsport.
Dagens sejr var den tredje i træk til den treårige hoppe, der i dag kunne sejre trods galop. Det gjorde Jane Hall i tiden 1:17,2/2160 m. Volte. Sejren kom efter et løb i tredje par udvendigt og sidenhen en stærk sidste langside, hvor Jane Hall viste sig bedst.
Se løbet her.

Mads Henriksen har indledt løbsdagen stærkt og den årgang 2000 fødte kusk kunne i dagens 3 løb notere sig for dagens anden sejr.
Denne gang hed vinderhesten Burning Love E P, som vi ligeledes havde fokus på i vores foromtale. Her kaldte vi Burning Love E P, som en af dagens “sjove” og den 4-årige vallak kunne i dag vinde trods hesten kun var streget på 11 procent af alle indleverede kuponer.
Det var tredje sejr i karrieren til den Stald E P ejet væddeløber. Den daglige træning står Aalborg-træner Bo Westergaard for.
Se løbet her.

Ikke en løbsdag uden sejr til familien Mønster. Det var også tilfældet i dag, hvor Knud Mønster i dagens 4 løb kunne køre Martin Andreasen-trænede Danger Dynamite til sejr.
Det var hestens fjerde sejr i år, og i dag sejrede den 5-årige hoppe i tiden 1:15,3/2160 m. Volte. Martin Andreasen og Knud Mønster har været et forrygende makkerskab i 2020.
Se løbet her.

Det lyder som en dårlig gentagelse, men samarbejdet mellem Knud Mønster og Martin Andreasen udmøntede sig til endnu en sejr. I dagens 5 løb hed vinderhesten Elvira Gardenia (Great Challenger).
En fin model er denne 4-årige hoppe, der har indledt karrieren på fin vis. Vinderhesten ejes af Martin og farmand Anton Andreasen. Sidstnævnte har været med i travsporten i en menneskealder, og er fortsat særdeles aktiv.
Elvira Gardenia sejrede i tiden 1.16,7/2160 m. Volte.
Se løbet her.

Den unge Mads Henriksen er flyvende i dag, og i dagens 6 løb kunne han tage sin tredje sejr i dag. Vinderhesten hed Don Anton, og den havde vi i første omgang sorteret fra, men grundet flere salg end forventet udbyggede vi dagens kupon med to heste.
En af disse var Don Anton, som blot var en 11 procenter. En forrygende langside dannede grundlag for dagens sejr. Vinderhesten ejes af Jan Øyvind Skoie og trænes af Bo Westergaard.
Vindertiden for Don Anton blev 1:14,7/2140 m. Auto.
Se løbet her.

Dagens afsluttende V5-Afdeling blev vundet af outsideren Crepe Suzette, som var tredjemindst spillet af løbet deltagere. Den 6-årige hoppe kom til start med en fjerdeplads som bedste resultat i år. Dagens start var nummer seks, og i dag var hoppen som forvandlet.
Kent Friborg og Crepe Suzette knækkede den førende Olga´s Avenue, og kunne således tage sin første sejr siden september måned sidste år. Vinderodds på 19,60.
Vinderhesten ejes af Tannie Andersen.
Sejren betød en V5-Gevinst på 147.558 kr.
Spillehjørnet var i en outsiderbetonet V5-omgang med til sidste afdeling.
Se løbet her.

Hjemmebanens Jeppe Juel kom på tavlen i dagens 9 løb. Det skete med Andreas Rasmussen opdrættede, samt Torben V. Pedersen ejede Pelle Stensbæk.
Jeppe Juel kunne i en hastig åbning ramme spidsen ud af første sving. Knud Mønster kom frem udvendigt bag Amazone Shadow med en omgang til mål. De tog heste tog livtag på hinanden helt ind i mål, hvor Pelle Stensbæk kunne sætte næsen først på målstregen.
Se løbet her.

Jeppe Juel lukkede og slukkede med to sejre. I dagens afsluttende væddeløb kunne hjemmebane-træneren køre Høwings Sydsturm til sejr. Det var hestens 20 sejr i karrieren.
Vinderhesten trænes af Sabina Gammelgård og sejren var den første i år. Høwings Sydsturm sejrede i tiden 1:15,8/2740 m. Volte.
Se løbet her.
Fotos af Hesselborg Foto






