Hesteejeren bestemmer!
Så bombastisk og ligetil kan det måske siges, når beslutningen omkring hvem der skal køre ens hest skal tages. Debatten er højaktuel efter at medejeren af Face Time Bourbon i går var ude på Twitter og kommentere.
Her udtalte man:
“Face Time Bourbon er ikke en maskine, men en tophest, der blev kørt for overlegent. Væddeløb er at vinde eller tabe. Tillykke til vinderen.”
Der er kommet flere forskellige ytringer det seneste døgn, og det er en smule svært at blive klog på. Fakta er dog, at samtlige nordiske medier har bidt over italienerens udtagelse.
Björn Goop har kørt Face Time Bourbon 30 gange, hvor det er blevet til 25 sejre og 5 andenpladser.
Kommentaren fra Antonio Somma har givet genlyd i hele trav-Europa. Der tolkes på kryds og tværs, og blandt andet siges der i dette Tweet, at Björn Goop vil blive sat af, næste gang han laver en taktisk fejl.
Antonia Somma @antoniosomma8 sanoi Face Time Bourbonin tappion jälkeen, että Björn Goop @goopbjorn ei aja enää Face Time Bourbonia, jos tekee vielä kerran taktisen virheen. https://t.co/2dbyPHX1Gd
— Risto Olamo (@ripeolamo) February 14, 2021
Velkendt debat
Det er en velkendt debat, at ejer og træner ikke altid er enige omkring kuskevalg. Det har man også oplevet i flere anpartsstalde rundt om i Danmark eksempelvis, hvor det så har kostet på pengepungen.
Vi har fundet denne tekst:
Træner procent ved ejeres ønske om anden kusk 10%.
Alternativet er at flytte hesten til en anden træner, hvor ejerkredsen, ejeren eller anpartsforeningen selv kan bestemme, hvilken kusk der skal køre ens hest.
Kan man snakke om moral eller en moralsk forpligtelser, når vi snakker valg af kusk, træner?
Er det bare sådan at hesteejeren, ejeren eller anpartsforeningen bestemmer?’
Kan man sætte en mand som Björn Goop af efter 25 sejre og fem andenpladser i 30 starter?
Lad os få en sober og konstruktiv debat om dette. Lad os gerne høre jeres holdning om dette på vores Facebook side.







