Jægersro – Birger Jørgensen igen først
Morten Juul kunne på vej til Jægersro fortælle, at Hunter Dragon ikke var begunstiget med det bedste startspor, men til trods for dette havde Skive-træneren tiltro til sin hest.
Den tiltro havde Skive-træneren noget at have i, for Birger Jørgensen er netop kørt først over målstregen bag Hunter Dragon på den svenske derbybane. Birger Jørgensen og Morten Juul, det samarbejde holder niveau, også udenfor landets egne grænser!
Birger Jørgensen var vågen ved havelågen da starten gik. Der blev konsekvent lukket af for udvendige heste, og man forsvarede samtidig sit andet spor. Det skulle gå hen og blive vigtigt.
Hunter Dragon blev placeret i tredje par udvendigt og fangede dermed positionen bagved den på forhånd værste konkurrent. Det var positionen for Hunter Dragon indtil sidste omgang.
En af de foranliggende konkurrenter trak nødsignalet tidligt i løbet, hvilket betød at Birger Jørgensen måtte ud i tredje spor med ca. 850 meter til mål. I en kort speed fangede Birger Jørgensen igen tredje par udvendigt og ryggen på den på forhånd værste konkurrent.
I sidste sving forsøgte Birger Jørgensen gennem sporene og ind på lige bane kunne Hunter Dragon afgøre tingene til egen fordel.
Hunter Dragon ejes af Team World Wide Trot ved Frank Kjelde.
Dagens sejr var nr. 10 i karrieren for den tyske hingst.
Sejren indbragte 50.000 skr.
Se løbet her.







