Auktionskøb sejrede i 3-års løbet
Jørn Borch opdrættede Gloria Line, var i 2019 med på derbyauktionen, hvor Steen Juul fik hammerslag på hoppen, som man måtte betale 130.000 kr. for.
Steen Juul købte den nu 3-årige hoppe på vegne af Christers Elektriska AB. Gloria Line er efter Great Challenger og Opera Line.
Gloria Line var i debutsæsonen nr. 2 i Jydsk 2-årings Grand Prix, og hentede yderligere en femteplads i Dansk Opdrætningsløb. Debutsæsonen bød på seks starter og 111 000 kr.
Inden sæsondebuten i dag stod Gloria Line noteret for to sejre.
I dag var der tale om et 3-års løb forbeholdt hopper, og her kunne Steen Juul køre til spids på første langside. Steen Juul og Gloria Line kunne sidenhen styre begivenhederne, og ved målstregen blev sejren med en længde ned til Gloria K og Golden C N.
En perfekt sæsondebut for Gloria Line, der sejrede i tiden 1.17.5/2000 m. Auto.
Se løbet her.



