Gør en hurtig handel – Eclipse D D (Great Challenger)
Den 5-årige vallak Eclipse D D (Great Challenger) udbydes til salg via salgsmenuen. Hesten finder ikke rundt på Bornholm, og derfor søger hesten nye græsgange. Hesten var ellers solgt til Norge, men køber er hoppet fra, oplyser sælger.
Der er tale om en ”billig” starthest.
Sælger oplyser:
Jeg har Eclipse D D, som gerne skal på jeres salgsmenu. Hesten har masser af fart og har samtidig god styrke. Han døjer med de bornholmske sving. Jeg håber at finde en ny ejer, som vil give ham chancen på en større bane.
Eclipse D D, har startet ni gange i karrieren, og er tidligere i karrieren været toer i Aalborg.
Fremragende mor
Eclipse D D er efter Great Challenger og hoppen Puk Egely.
Puk Egely startede tre gange i karrieren med to sejre til følge
I avlen er hun mor til velkendte navne som 12-Traveren Danielle D D (575.623 kr.)
Eclipse D D er helbror til en så god hest som Beenthere Donethat, der for år tilbage blev nr. tre i dansk Avlsløb på Jydsk Væddeløbsbane. Beenthere Donethat hentede 201.298 kr. i karrieren.
Fakta
Præmiekontoen siger blot 4.300 kr.
Den seneste start foregik på Bornholms Brand Park d. 30/6.
Bud ønskes til Ulrik@Travet.dk.
Foto af Travfoto Bornholm/Torben Ager.






