Følhoppe, der kan lave derbydeltagere
Dansk travjournalistik kan til tider godt blive noget sjovt og hyggeligt ”nørderi”. I denne skrivelse, har vi forsøgt at nørde lidt i tingene efter årets derbyprøver.
De danske travmedier, har alle nøje beskrevet fredagens derbyprøver, og løbene er alle analyseret til hudløshed. Det er godt at tingene bliver bearbejdet, og når man gør dette, så dukker der en gang imellem også en tillægsnyhed op.
En sådan en tillægsnyhed dukkede op, da vi nørdede lidt i de forskellige hoppe derby prøver. Her bemærkede vi afstamningen på Ens Snapshot hoppen Friday (Topbilledet), og så gik vi ellers i gang med at grave lidt i overfladen.
Friday er efter hoppen Super Spira, som har lavet flere fine afkom. Friday er ejet af Masiol ApS, og netop Friday er det fjerde startende afkom efter Super Spira, som har formået at kvalificere sig til Dansk Hoppe Derby.
De tidligere afkom, der har formået at kvalificere sig er:
- Angelina
- Barolo
- Evita
- Friday
Vi bemærker også, at nr. 47 på derbyauktionen i år er hoppen Idaho. Hun er søster til ovenstående, og kan på sigt blive den femte hoppe efter Super Spira, der kvalificerer sig til Dansk Hoppe Derby.
En anden hoppe efter Super Spira er Donnatella, som desværre døde før den nåede at starte, og Super Spira havde ingen føl i C-årgangen.
Super Spira (Super News) startede blot 21 gange, vandt 5 sejre, satte rekord 1.14.9 og tjente 79.095 kroner.
Friday trænes af Bo Westergaard, og blev i 2018 købt på Derbyauktionen for 90.000 kr.
Friday er opdrættet af Torben Christiansen, og karrieren har budt på 24 starter.






