Salgsmenuen – tre løbsheste til salg
I går blev det til endnu et salg fra salgsmenuen, da Grit Van Vleuten blev formidlet videre. Det betyder, at vi blot har tre løbsheste tilbage.
Det gælder den 5-årige hoppe Fortuna H M (Yield Boko) og den ligeledes 5-årige Frank Jr Bounce (Wishing Stone). Desuden byder salgsmenuen også på den 8-årige hoppe Cassiopeia B F (Olimede).
Er man mere til ungheste er der for tiden hele fire åringer samt en 2-åring. Heriblandt en hoppe, hvor storebroderen forleden var anden i et afdelingsløb i Skive.
Salgsmenuen dags dato
- Cassiopeia B F (løbshest)
- Fortuna H M (løbshest)
- Frank Jr Bounce (løbshest)
- Beate Garbo (følhoppe)
- Paisley (følhoppe)
- Ina Minute (unghest)
- Karma Sali (unghest)
- Karolin D Sleipner (unghest)
- Keep Flying (unghest)
- Kiss Me And Gogaga (unghest)
- Bedækning ved Brillantissime
- Livstidsbedækningsret i Great Challenger
- Trailer & Udstyr (udstyr)
- Vogn (udstyr)
Sådan er vilkårene for brugen af salgsmenuen. Her står der omkring pris, og hvordan vi gør tingene.
Travet.dk er IKKE sælger af de udbudte heste på salgsmenuen.Travet.dk tilbyder sælger og køber en platform, som de kan benytte sig af, hvis man ønsker dette under de opstillede vilkår.
Betal kun, hvis du får solgt
Annoncen er gratis, og kun hvis den pågældende hest sælges, falder der betaling. Sælges hesten i den periode, hvor du annoncerer på Travet.dk, betales honorar, uanset hvordan kontakten til køberen er opstået.
Brugen af salgsmenuen siger 5 procent + moms af salgsbeløbet og der er intet tilmeldingsgebyr. Her gælder det solgt eller gratis.
Sådan fungere salgsmenuen
Når sælger accepterer vilkårene for salgsmenuen, så går et større apparat i gang.
1). Hvis den pågældende hest har vundet løb på dansk grund indenfor de senere år, så har vi mulighed for at finde billedmateriale. I dag formidler man ingen eller meget få heste uden billedmateriale.
2). Hvis sælger har noget konkret at fortælle om den enkelte hest, så skrives dette ned og noteres i salgsannoncen, som vi efterfølgende sammensætter.
Sælger får derefter mulighed for at læse annoncen igennem, inden den bringes. Det har de fleste lyst til.
3). Salgsannoncen offentliggøres derefter på hjemmesiden, på Twitter, og under salgsmenuen.
4). Vi deler den pågældende annonce til vores mere end 12.000 følgere på Facebook.
5). Når tingene er delt på de sociale platforme, kontaktes de enkeltpersoner eller anpartsforeninger, som skriftligt eller telefonisk har meddelt, at de søger hest. Vi håber på den måde at skabe hurtig interesse for den udbudte hest.
6). De trænere, som skriftligt eller telefonisk har meddelt at de gerne vil kontaktes, kontakter vi enten på mail eller pr. telefon. Her drejer det sig især om heste, der har en bestemt profil, alder, afstamning eller heste, der er meldt i de danske årgangsløb.
7). Vi har danske, svenske og norske kontakter, som der ligeledes kan trækkes på. Det er professionelle hestehandlere, som vi kan trække på, for at skabe interesse for en given hest, hvis hesten har stået i en periode på salgsmenuen.
8). Travet.dk er IKKE sælger af de udbudte heste. Travet.dk stiller sin platform til rådighed for sælger og købere. Ideen, er grundlæggende at skabe en platform, hvor sælger og køber kan mødes.
Foto – Flemming Andersen




