Ung mand køber bedækning ved Great Challenger
Jonas Hansen med licens på Charlottenlund Travbane, har investeret i den Great Challenger-bedækningen, som vi kunne udbyde forleden. Jonas Hansen kontaktede Travet.dk under en time efter bedækningen blev udbudt.
Den årgang 2000-fødte Jonas Hansen, tog licens i 2016 sideløbende med en succesfuld ponytid. En tid, hvor Jonas Hansen primært satsede på det svenske, i og med han ønskede at dygtiggøre sig med hest muligt.
Den unge mand fra Nordsjælland blev i september måned 2020 år uddannet som tømrer og har sideløbende med sin uddannelse dyrket sporten på hobbyplan, og sådan bliver det ved med.
I 2018 vandt han sit første travløb med hesten Relado Enemærket. En sejr, der kom i hus på Nykøbing Falster Travbane og de seneste dage har familien Hansen haft god vind i sejlene.
Jonas Hansen sejrede således i går på Nykøbing Falster, mens storesøster Maria Hansen sejrede dagen forinden på Fyens Væddeløbsbane. De to søskende, hjælper begge til hos travtræner Magnus Ladegaard.
Jonas Hansen er en målrettet og ambitiøs ung mand. Det er også flotte ord Nykøbing Falster træner Magnus Ladegaard giver Jonas Hansen med på vejen. ”En dygtig hestemand, som er ivrig for at lære og modtagelig for de råd og den vejledning man giver ham, lød det senest fra Nykøbing Falster træneren, hvor Jonas Hansen hjælper til.
Til Travet.dk fortæller Jonas Hansen.
– Bedækningen er købt til Alexia Højvang. Det er et flot tilbud Frank og Preben Sørensen er kommet med, og det er næsten for godt til at springe forbi, lyder det fra den unge amatørkusk. –
Foto Burt Seeger.
–





