Victor Rosleff med sejr nr. 43 i år
Victor Rosleff har netop sejret og dermed taget sæsonens 43 sejr.
Den talentfulde dansker sejrede på Åby bag Kim Hagström-trænede Come Along (Crown Kemp).
Come Along er en 5-årig vallak, der inden i dag havde tre løb i karrieren. I dag var der 30.000 SEK i førstepræmie, og dermed runder Come Along 200.000 i karriereindtjening.
Dagens sejr betyder at Victor Rosleff runder 4.5 millioner SEK i indkørte præmier i år.
Se løbet nederst.
Ny sponsor sidste år
En af årsagerne og med til at give Victor Rosleff muligheden for at udleve drømmen er velvillige sponsorer. I sidste sæson lavede Victor Rosleff en ny sponsoraftale.
Stald Sotto har øjnene rettet mod danske unge, entusiastiske talenter og vi har længe fulgt Victor Rosleffs udvikling og store talent.
Travsporten skal videreføres af unge, hårdtarbejdende sportsudøvere og ildsjæle, skrev man i pressemeddelelsen ved indgåelse af aftalen mellem parterne.
Det glæder mig, at vi via dette sponsorat kan understøtte både Victors karriere og den nye generation af unge positive mennesker, der skal udgøre dansk og skandinavisk travsport fremadrettet, skrev man i forbindelse med aftalen.
Støtter massivt op
Stald Sotto har mange jern i ilden, og er bla. sponsor for flere af landets talentfulde mennesker. Stald Sotto er også annoncør på travmediet Cbsport, og har tætte relationer til et andet travmedie Travservice, som har travskribenten Henrik Berg tilknyttet. Den selvsamme skribent står også for Stald Sottos egen hjemmeside Sotto.dk, og dermed er omtalen af Stald Sotto sikret ad den vej.
Manden bag Stald Sotto er John Kirketerp og han er samtidig bestyrelsesformand i Dansk Hestevæddeløb.
Foto Travet.dk






