Salg nr. to i dag – Keep On Running
Vi kan oplyse om dagens andet salg i dag. Vi oplyste tidligere i dag, at vi ville blive bedre til at orientere, og det forsøger vi så.
Den 2-årige Keep On Running er solgt til Bornholm. Travet.dk skal efter de gældende regler spørger alle købere om vi må oplyse deres navne i forbindelse med køb.
Det er derfor vi til tider godt kan, mens vi andre gange ikke kan oplyse løberne.
Keep On Running er solgt til Bornholm, og det er der en længere historie omkring, da vi har søgt efter en hest til denne ejerkreds på Bornholm.
Køber er Ole Møller og Thomas Olsen.
Købt hest før gennem Travet.dk
Ole Møller har både købt og solgt via Travet.dk tidligere. For år tilbage benyttede Bo Westergaard sig af salgsmenuen, og her formidlede vi hesten Lord Ravin til Bornholm.
Det er sidenhen blevet til flere køb og salg, og i dag har man købt Keep On Running.
Ole Møller bekræfter dagens køb, og godkender at vi nævner Thomas Olsen og ham i denne skrivelse.
Vi kan inden længe oplyse om dagens tredje salg, og der har været stor aktivitet i dag.






