Dagens hovedbegivenhed er i Frankrig
Så skal et af januar måneds helt store sportslige lækkerier afvikles. Prix De Belgique afvikles denne søndag på Vincennes og det med en perlerække af stærke navne.
Det 2850 meter lange løb afvikles i eftermiddag, og nærmere betegnet kl. 15.15.
Hvad kan svenskerne mod de franske, og kan andre blande sig på den helt store internationale scene. Det får man svar på i eftermiddag, hvor Hohneck, Cokstile Delia Du Pommereux tager imod Hail Mary, Beads med flere.
Der er lagt op til en sportslig lækkerbisken.
Der venter vinderen af dagens løb 54.000 euro.

Kører om en billet
At slutte i top 3 i dette gruppe II-løb vil være det store mål for dem, der endnu ikke har valideret deres billet til årets Prix De Amerique.
Daniel Redén tilhører den absolutte elite i Sverige. Han har trænet travheste som Delicious U.S., Hard Livin, Lionel, Call Me Keeper, Heavy Sound, Perfect Spirit, Conrad’s Red Riding Hood og Don Fanucci Zet.
Redén trænede også Propulsion, som var hans største stjerne gennem tiderne, indtil det i oktober 2020 kom frem, at Propulsion havde et nervesnit, og derfor ikke var startberettiget i Sverige. Alle Propulsions resultater på svensk jord blev annulleret, og 26 millioner SEK i præmiepenge blev tilbagebetalt.
Han er blevet kåret som “Årets træner” tre gange (2018, 2019, 2020).

Var 11 år
Som blot elleve år gammel spillede Daniel Redén på Dagens Dubbel med sin far. Han forelskede sig hurtigt i travsporten. Et par år senere flyttede Daniel Redén til Simrishamn for at uddanne sig til kok – men skæbnen ville det anderledes.
I slutningen af 2016 deltog Daniel Redén på trænerkursuset hos Wången. Andre elever på samme kursus var Adrian Kolgjini, Daniel Wäjersten, Jan-Ove Olsen, Nicklas Westerholm og Ville Karhulahti m.fl. Bortset fra på papiret var han – allerede professionel træner med over 22 millioner kroner i præmiepenge i 2016.
Daniel Redén har vundet det meste, der kan vindes i Sverige.
I dag sender han staldens Hail Mary ud i Prix De Belgique.







