Stald Pimax handler ny hest
Kaj Jørgensen fra Stald Pimax har handlet ny hest. Kaj Jørgensen har været på indkøb hos Peter Rudbeck, hvor man har købt 2-årige Laugh And A Half (International Moni).
Det nye indkøb kan nemmest betegnes som et impulskøb, fortæller Kaj Jørgensen til Travet.dk. I en timelang samtale fortæller Kaj Jørgensen:
“Jeg elsker at cykle, og jeg benyttede lidt af onsdagen på at cykle mig en tur. Det giver mig fornyet energi og da jeg kom hjem, så jeg salgsannoncen på nettet.
Jeg ringede efterfølgende til Peter Rudbeck, og vi blev hurtig enige. Han fortalte, hvad han gerne ville have, og det var bestemt ikke urimeligt, så det gik meget enkelt.”
Det er allerede bestemt hvor Laugh And A Half skal hen.

Skal til Morten Juul
“Jeg har allerede hest hos Morten Juul, og jeg holder meget af hans lune facon samt hans måde at behandle andre mennesker på, uddyber Kaj Jørgensen
Laugh And A Half er et anderledes køb, da man normalt gennemlæser afstamningen til hudløshed. Jeg kender ikke moderen eller faderen, så lad mig endelig høre hvad du kan fortælle spurgte Kaj Jørgensen.”
I en timelang samtale kunne vi oplyse om International Moni, og dennes præstationer/avlskarriere. Vi kunne også henvise til moderen og historien om hende.
Info om Laugh And A Half

Mor er amerikanske Lady Rise (Father Patrick), som i 2017 blev indkøbt af Stall Zet. Lady Rise, blev som åring solgt på auktion under navnet Holy Fire Soxx.
Hammerslaget i Lexington dengang lød på 23.000 dollars. Hun gik i træning hos Daniel Redén, som også godkendte hesten i prøveløbet i midten af maj måned i 2019.
De to første starter, som treåring resulterede begge i sejre med henholdsvis Daniel Olsson og Carl Johan Jepson. Efter en ottendeplads for Örjan Kihlström på Solvalla gik hesten på vinterferie for at overvintre til 2020-sæsonen.
Træneren Daniel Redén kørte selv Lady Rise i årsdebuten i fjor, hvor den for eneste gang endte uden for præmierækken. Det blev til karrierens sidste start måneden efter, hvor Daniel Olsson var femte med hoppen på Færjestad.
Mormor er amerikanske Soxeelady (Conway Hall), og hun er interessant. Se bare på denne oversigt.
Oldemor er canadiske B.Cor Jazzette, og hun er i avlen bla. mor til Banker Hall, der vandt 10 af karrierens 18 starter, hvilket indbragte over otte millioner svenske kroner.
Længere nede på morsiden finder man B.Cor Tamara , som tjente over en svensk million kroner i en karriere der bød på otte sejre. I avlen er hun mor til 10-traveren Yorktown Gunner, der tjente over tre millioner skr.
Fotos af:
- Burt Seeger
- Stutteri Hole In One.




