Frankrig – Måske man bare skulle holde bøtte
Af og til kan det betale sig at holde mund. Det har en fransk træner fået smertefuld erfaring med, efter at han har mistet besindelsen to gange på relativt kort tid.
I august sidste år fik den franske træner Guillaume Gillot en bøde på 1500 euro efter ufine kommentarer og et ophedet skænderi med en funktionær og nogle andre ansatte på travbanen i Cabourg i Normandiet i Frankrig. Efter at forbundet tog sagen op, valgte Gillot at lægge sig fladt ned, og i den forbindelse sendte han en skriftlig erklæring, hvor han blandt andet skrev:
Jeg fortryder. Jeg kan egentlig ikke forklare en sådan opførsel, for jeg har ikke for vane at opføre mig sådan. Det er klart, jeg kan være sarkastisk, provokerende, arrogant osv., men en grænse blev overskredet.
Dette plager mig, fordi jeg har lagt meget arbejde i at opføre mig værdigt/ordentligt i de seneste år. Jeg gav pigerne i restauranten en undskyldning, og den modtog de godt. Jeg vil gerne gøre det samme med sikkerhedsvagten. Jeg lover på det stærkeste, at dette ikke vil ske igen.
At Gillot lagde sig fladt ned bidrog til, at han kun fik en bøde og ikke nogen udelukkelse ved den lejlighed. Udfordringen lå imidlertid i løftet om, at dette aldrig vil ske igen. Det er ikke noget problem, hvis det faktisk aldrig sker igen, men der skulle ikke gå lang tid, før Gillot endnu en gang var ude i hårdt vejr.
Ude med riven igen
Vi spoler nogle måneder frem til finaleløbet i Grand National des Amateurs på Vincennes den 1. december, hvor Gillot-trænede Ivre de Toi blev nummer seks. Da en funktionær tjekkede hoppen og ikke var tilfreds med et eller andet, før hun skulle ud på banen, endte det hele endnu en gang med mundhuggeri.
Det blev selvfølgelig rapporteret til forbundet, som tog fat i sagen. I denne forbindelse kom Gillot med en undskyldning, der ikke var af den samme flade type:
“Jeg er med rette anklaget for at have fornærmet en ansat på banen. Jeg vil dog fremhæve to påstande i rapporten, som er fuldstændig falske. Vi kan læse i denne rapport, at da jeg gik tilbage for at tale med vedkommende, skulle jeg have sagt, at ‘jeg troede, vi var venner.’
Dette er ikke sandt, det er længe siden, jeg forstod, at han ikke var det, selvom jeg indrømmer at have troet på det en eller anden gang. Lidt mere seriøst kan jeg læse, at jeg skulle have givet ham fingeren flere gange. Denne gang var forbundet ikke villig til at give Gillot en ny chance. Da afgørelsen i sagen kom torsdag eftermiddag, endte det med 1500 i bøde og tre måneders udelukkelse – ikke kun fra løb, men også fra alle travbaner i Frankrig. Så kan man bare gætte, hvad der sker, hvis dette gentager sig endnu en gang i det nye år.
Bragt i samarbejde med Tav365.no
