Ruben – Drømmen er at blive travtræner
Drømmen er at blive travtræner
For nogle unge mennesker kommer drømmen om en fremtid i travsporten snigende. For andre ligger den der fra første færd – som en stille, men urokkelig retning i livet. For Ruben Kristensen er der ingen tvivl om, hvilken kategori han tilhører.
Han siger det uden tøven, da Travet.dk mandag aften får fat i ham:
“Det er min helt store drøm at blive travtræner en dag.”
Der er ingen store armbevægelser i hans stemme. Ingen overmod. Bare en ung mand, der ved, hvad han vil – og som samtidig er fuldt bevidst om, at vejen dertil kræver både tålmodighed og hårdt arbejde.
“Nu skal jeg jo lige bestå trænerkurset, når det kommer. Og så skal jeg ellers ud og lære så meget som muligt inden,” siger han.
Det er en plan, der både er ambitiøs og realistisk. Og den passer godt til den måde, Ruben går til sporten på.
En familie med travsport i blodet
Selv om Ruben er ung, er hans tilknytning til travsporten ikke ny. Tværtimod. Han kommer fra en familie, hvor hestene altid har fyldt – især på farfars side. Hans farfar, Henning Kristensen, var i en periode aktiv travkusk på Skive Trav. Sammen med Rubens farmor havde han travheste i stalden, og historierne om løbsdage, træning og hverdagen i stalden har altid været en del af familiens fortællinger.
“Jeg har hørt om farfar og hestene, så længe jeg kan huske. Det betyder noget at vide, at man kommer fra en familie, hvor sporten har fyldt,” fortæller Ruben.
Det er ikke en arv, han føler sig tynget af. Snarere tværtimod. Den giver ham en følelse af at høre til i sporten – og en lyst til at bygge videre på noget, der begyndte længe før ham selv. Han taler om det med en ro og en respekt, som man ikke altid møder hos unge mennesker, der drømmer stort.
En hverdag med fart på – også uden for banen
Selv om travsporten fylder meget i hans tanker, er det ikke den, der betaler regningerne endnu. Til daglig arbejder Ruben i sin fars virksomhed, Lyndahl Telecom, hvor han har en fleksibel arbejdsrytme, der passer ham godt.
“Jeg arbejder tre dage om ugen og har fri fire. Det giver mig både tid til hestene og til at være med i virksomheden,” siger han.
Arbejdet er ikke kun lokalt. Hver sjette uge går turen til USA, hvor virksomheden også har en fabrik. Det giver både rejsetid, ansvar og et indblik i en verden, der ligger langt fra stalden – men som alligevel har lært ham noget om disciplin og struktur.
“Der er gang i den, når jeg er derovre. Men jeg trives med det. Det giver mig noget andet, og jeg lærer meget af at være en del af det,” siger han.
At faren samtidig investerer i travsporten, betyder noget særligt for Ruben. Ikke kun økonomisk, men også følelsesmæssigt.
“Jeg synes, det er vildt fedt, at far tror på sporten – især i en tid, hvor mange bakker ud. Stalden er en familiestald, og det gør det hele endnu mere specielt,” siger han.
En ung mand med begge ben på jorden
Der er noget sympatisk ved Ruben Kristensen. Han er ikke typen, der taler sig selv op. Han lover ikke mere, end han kan holde. Han arbejder stille og roligt – og lader resultaterne tale. Det er måske netop derfor, han allerede nu har gjort sig bemærket.
Travsporten har brug for unge mennesker som Ruben. Mennesker, der både bærer traditionerne videre og samtidig har modet til at drømme stort. Mennesker, der forstår, at sporten ikke kun handler om fart og resultater, men også om hverdagen i stalden, om håndværket og om respekten for hesten.
Ruben er stadig i begyndelsen af sin rejse. Men retningen er klar. Drømmen er ikke bare en tanke – den er et mål. Og hvis han fortsætter med samme ro, samme arbejdsomhed og samme jordnære tilgang, er der meget, der tyder på, at han en dag står med trænerlicensen i hånden.
Fotos af
Travfoto Bornholm – Torben Ager.
Hesselborg Foto.
