Kasper Foget: “Den skulle vi have”
Kasper Foget: “Den skulle vi have” – hurtig handel om L’Amiral Who’s Who
Kasper Foget var ikke længe om at træffe en beslutning, da L’Amiral Who’s Who torsdag eftermiddag blev udbudt til salg. Den unge Skive-træner havde fulgt med i udbuddene gennem længere tid, og da denne hest dukkede op, slog han til med det samme.
Til Travet.dk fortæller man:

“Jeg synes generelt, I har mange fine heste, men jeg har også erfaret, at man skal være hurtig. Jeg så, at I havde slået L’Amiral Who’s Who op, og kontaktede så min svoger omkring, at den skulle vi have,” fortæller Kasper Foget.
Prisen var attraktiv for en hest, der stadig må betegnes som en chancehest – en type, hvor potentialet er tydeligt, men hvor tidshorisonten for startklar form kan variere. For Foget var det dog ikke kun prisen, der gjorde udslaget. De meldinger, han kunne hente fra Team Jensen, gav ham den sidste overbevisning.
“Det var en attraktiv pris på en chancehest, hvor man ikke kender så meget til afstamningen, kontra de udmeldinger jeg kunne hente fra Team Jensen. Det overbeviste mig om, at vi skulle byde udbudsprisen, hvis vi ville have hesten,” siger han.
Herefter gik det stærkt. Fogets svoger tog kontakt til Leif, og parterne blev hurtigt enige om betingelserne. Handlen var i hus.
“Jeg tror, vi har gjort en god handel, men det store spørgsmål er jo, om hesten er en eller tre måneder fra at være startklar. Det er den chance, man tager til den pris,” siger Kasper Foget med et smil.

Afstamning med klasse
L’Amiral Who’s Who kommer ud af en af de mest spændende hingste i nyere svensk travsport: Who’s Who, rekord 10,0a og over 13,7 millioner svenske kroner indkørt. Hingsten startede 46 gange og vandt 22 løb – heriblandt Svenskt Travderby 2018, Hugo Åbergs Memorial 2021, Norrbottens Stora Pris 2021 og Paralympiatravet-finalen i 2022.
Who’s Who’s første årgang er fra 2021, og allerede nu har flere afkom markeret sig stærkt. Blandt de mest vindende finder man Ebbe Kuce (1.091.700 SEK), Excalibur Gene (921.256 SEK) og Greetings (713.000 SEK). Det er en afstamning, der peger i retning af både kapacitet og udviklingspotentiale.
Moderen, Quintessense, satte også sit tydelige aftryk på banen. Hun afsluttede karrieren i 2018 med en sejr for Flemming Jensen og nåede i alt 12 sejre i 52 starter. Præmiesummen endte på 335.237 kr., og hun satte rekord 1.12,0 auto. Siden har hun fungeret som avlshoppe.

Om Kasper Foget
Kasper Foget, født i 1993, etablerede sig som træner i Skive i slutningen af sidste år. Inden da havde han samlet værdifuld erfaring – både i Danmark og i USA, hvor han flere gange kørte først over stregen. I Danmark har han blandt andet været ansat hos Morten Friis, før han valgte at starte egen trænerforretning.
Stalden tæller nu 13 heste, og med tilgangen af L’Amiral Who’s Who håber Foget at have tilføjet endnu et spændende projekt til holdet.
“Jeg glæder mig til at lære ham at kende. Nu må vi se, hvor langt han er – men jeg tror på, at vi har fået fat i noget interessant.”
Der er dermed formidlet fire heste på to døgn og fem heste april måned fra salgsmenuen.
Fotos af
Burt Seeger
Flemming Andersen.






Tags: Kasper Foget







