Let søndagsmenu på Falster
Let søndagsmenu på Falster
Søndagen står i Nykøbing Falsters tegn med en løbsdag, der allerede indledes klokken 9.30 som følge af varmen.
Der er syv løb på programmet på banen, der forventes at være færdig med løbsdagen lidt over to timer efter første løb.
God fornøjelse.

Kjær kan komme i centrum
En af de kuske, der er på plads på banen er René Kjær. Den firedobbelte danske mester er inden løbsdagen noteret for syv sejre på Nykøbing Falster i år, og flere kan komme i løbet af formiddagen.
“Nisse” indleder med Magnus Ladegaard-trænede Magic Eyes. En hoppe, der vandt sin debut på banen, mens det i seneste start blev til en andenplads. Magic Eyes har fået spor to i et felt med bare seks heste.
Det er blevet til tre sejre i fem starter i år for samme træners Long Legs. I forrige start vandt fireåringen på banen, og efterfølgende plettede hesten på Charlottenlund Travbane. Long Legs jagter sin fjerde karrieresejr.
Magnus Ladegaard starter debutanten Meadow, som René Kjær også kørte i prøveløbet i sidste måned, hvor hesten blev godkendt på en 1.21-notering på en fin måde. I debuten har hoppen fået spor fire i volten.
René Kjær er tippet som vinder med Magic Eyes, Long Legs og Meadow, mens den fynske catchdriver er tippet som anden i banens officielle program med Kash Shadow, der senest var syvende i Grand Circle 5-års Hoppechampionat i Aalborg.

Slår Emma Jonassen til?
Et af løbene til formiddag på Nykøbing Falster er udelukkende forebeholdt kvindelige kuske. Et løb, hvor otte heste kommer til start, og hvor Emma Jonassen er favorit i banens officielle program.
Emma Jonassen sidder bag Magnus Ladegaard-trænede King Nobel, der gik forbedret senest ved tredjepladsen for Patrick Larsen på Falster. Nu jagter femåringen sin femte sejr i karrieren.
Magnus Ladegaard har endnu en deltager med i løbet. Det er Look In My Eyes, som får Maria Hansen i sulkyen. For sidstnævnte bliver det årets første start, idet hun ikke har kørt siden 21. december.
Det er ikke kun Maria Hansen, som gør “comeback”. Det samme er også tilfældet for Lise Ullerup Hansen, der seneste kørte løb den 26. oktober sidste år. Hun sidder bag Jens Arne Hansen-trænede Life Shadow.

Travet.dk tipper
v. Martin Timm Holmstav
Selvom der kun er syv løb på programmet på Nykøbing Falster, har banen både et V5-spil og et V4-spil på programmet. Travet.dk har kigget baneprogrammet igennem og udarbejdet to forslag.
V5-forslag
1. afd.: 2-3-4
2. afd.: 3 Long Legs
3. afd.: 2-4-5-10-11
4. afd.: 3-4-5-8
5. afd.: 1-2-8
Pris: 180 kroner
V4-forslag
1. afd.: 2-4-5-10-11
2. afd.: 3-4-5-8
3. afd.: 1-2-8
4. afd.: 1-7-10-11
Pris: 480 kroner
Dagens sikre
3. løb: 3 Long Legs/René Kjær
Har vundet tre ud af fem starter i år, og har ikke tabt med René Kjær i sulkyen de seneste tre starter. Det ligner en ny sejr her.
Dagens fidus
4. løb: 10 Lui S/Ken Ecce
Har vundet og gået fejlfrit en enkelt gang i karrieren, og det var med Ken Ecce, der atter sidder bag den fireårige hest.
Se baneprogrammet her.

Om Nykøbing Falster
Nykøbing F. Travbane (tidligere Lolland Falsters Væddeløbsbane a.m.b.a.) er en travbane lidt syd for Nykøbing Falster, der blev grundlagt i 1966.
En omgang: 1.000 meter
Bredde: ca. 21 meter
Opløb: 260 meter
Kørselsretning: Venstre om, mod uret
Dossering: Nej
Snorestart: Snorestart starter i en volte max. 8 heste (4+4).
Autostart: 8 heste i 1. række
Open Stretch: Nej
Fotos af Martin Timm Holmstav & Gorm Foto







Tags: Hestesport, Trav., Travet.dk, Travsport






