Åby – Flemming Jensen bag Dortmund
Flemming Jensen sætter sig i næste uge op bag Marc Bæk Nielsen-trænede Dortmund på Åby.
Marc Bæk Nielsen startede som 12-årig hos Bo Westergaard og Peter Jensen. Som 16-årig fik Marc Bæk Nielsen amatørlicens og fik de første rigtige køreture i løbene.
– Da jeg var færdig med skolen i 2009, blev jeg ansat hos Bo og Peter, hvor jeg fik ansvaret for at passe otte heste hver dag med alt, hvad hesten kræver. Her blev jeg i to år inden jeg lige efter derbyet fik tilbudt at komme op til Flemming Jensen.
Den nuværende Aalborg-træner har vundet DM for jockey to gange i 2012 og 2015. Det er også blevet til sejr i løbsserien ”Sigter mod Stjernerne”.
Karrierens største sejr kom i 2016, da Marc Bæk Nielsen sejrede i Jysk Treårs Grand Prix i 2016 med Blowmywhistle. Det samme år blev det til derbydeltagelse og en tredjeplads bag Albatros. Det er sidenhen blevet til flotte trænersejre i Frankrig og Sverige og det er såmen også blevet til en DM-titel, da Diva Sisa i 2020 sejrede i DM for Hopper. Staldens Dortmund har vundet V75-Løb og markeret sig, som en tophest.

Vintertræningen er gået godt
“Dortmund blev tjekket op efter sidste start og fik derefter en ferie på en måned, inden vi startede op igen. Han har trænet på siden januar måned, og der har intet været at udsætte på ham.
Han har styrketrænet hen over vinteren og har sidenhen gået intervaltræning i to måneders tid, fortalte Marc Bæk Nielsen i sidste måned til Travet.dk.
I sæsondebuten blev det til en sjetteplads og nu spænder man buen yderligere.
Drømmer om Frankrig
“Hvis han er, som vi håber og forventer, så er drømmen Frankrig. Det er svært at komme udenom, når du henviser til vores samtale i 2020, så er det helt sikkert en drøm at få ham til start dernede i år, men det kræver han er i orden.
Du fik så alligevel lidt ud af mig, griner Marc Bæk Nielsen gennem telefonen.”
Fredag gælder det sæsondebut på Skive-travbane.
Marc Bæk Nielsen sætter sig fredag selv i sulkyen bag Dortmund.
Staldens ungheste ser fine ud
Direkte adspurgt om staldens nuværende udseende, kommer svaret prompte.
“Vi har været igennem et generationsskifte i stalden, og vi har på nuværende tidspunkt mange fine ungheste, som vi arbejder på med i det daglige. Nu spørger du ind til to konkrete heste.
De to du nævner I´Am Dynamite (Great Challenger), og Moni Talks (International Moni) er to fine individer som begge rør sig godt, og som begge har let ved tingene. Førstnævnte er købt gennem jeres salgsmenu, uddyber Marc Bæk Nielsen.”
Overset dansk træner

Marc Bæk Nielsen havde sidste år fem års jubilæum og er en af sportens unge trænere. En træner, som har fine resultater at henvise til trods et mindre hestemateriale.
V75-sejre, Sejre på Fransk grund, DM-Titel og sejr i Jysk Treårs Grand Prix. Det er resultater, som mange trænere ville slikke sig om munden for at have på sit CV, og dette har Marc Bæk Nielsen hentet i blot få sæsoner som travtræner.
Nu drømmer man om Frankrig med staldens Dortmund, som i næste start går til Åby.
Fotos af Hesselborg – Burt Seeger og Ole Hindby.





