Aalborg er klar denne lørdag formiddag
Velkommen til travløb på Racing Arena Aalborg – denne lørdag udelukkende med amatører på banen. Den stadige sondring mellem professionelle og amatører beror på myndighedernes corona-restriktioner.
Vi ser med længsel frem mod en normalisering af forholdene. Der har glædeligvis været stor interesse for at deltage i dagens fem løb, som indbefatter et V4-spil fra 1. til 4. løb.
Sådan indleder Racing Arena Aalborg i dagens baneprogram. Et program der indledes kl. 11.00.
I dagens 2 løb afvikles der et interessant monteløb, og her er der blandt andet deltagelse af de to Skive-søstre Maria og Camilla Dueholm Svendsen. De to søstre rider igen i år med Travet.dk på deres udstyr.
I dagens første løb sender Martin Andreasen Danger Gardenia ud. Til Fast Track Racing udtaler Skive-amatøren sig således:
– Danger Dynamite har gået godt igennem længere tid. Uden galoppen tror jeg den havde været minimum anden senest i Århus. Efter den start har hun, ligesom staldens øvrige heste, været ramt af lidt forkølelse og ikke trænet så hårdt, men under normale omstændigheder bør hun være en af de bedre chancer i løbet (Martin Andreasen). –
Et program til i dag kan hentes her.






