Auktionsindkøb debuterer for Jan Friis
Skive-træner Jan Friis er flittig gæst og køber på de danske auktioner. Jan Friis var også aktiv på sidste års Copenhagen Sale, hvor man investerede i to åringer.
En af disse var Tage Hemmingsen-opdrættede Hnokki Speed, som Jan Friis måtte betale 75.000 kr. for. I dag tager Jan Friis turen fra Vemb til Aalborg for at starte Hnokki Speed, som i dag indleder karrieren i dagens 2-års løb.
Hnokki Speed er efter Wishing Stone og 12-traveren Perfect One.
Perfect One vandt selv 9 af karrierens starter og indløb 221.150 kr.
Rekorden 1.12,4/1640 m. Auto blev på Fyens væddeløbsbane i 2015, hvor det blev til en fjerdeplads med Henrik Lønborg i sulkyen. Hnokki Speed er første afkom efter Perfect One.
Er velforberedt til i dag
Jan Friis kommer med en velforberedt hingst, som er godkendt i 1.22,9/2140 m. Volte på Fyens Væddeløbsbane den 23. maj.
I tillæg til dette var Hnokki Speed den 18. juni i rutineløb på Billund Trav, hvor den blev noteret for 1.18.6/2040 m volte.
Kunne følge med fra sidelinjen
Er man bruger af de sociale medier, har man kunne følge Hnokki Speed. Jan Friis har siden indkøbet lagt både billeder og træningsvideoer op med den 2-årige hingst, der i dag ejes af Peter Falck.
Peter Falck er også indehaver af årgangshesten Frank JR Bounce.
En Peter Falck, som i sidste måned benyttede sig af salgsmenuen på Travet.dk. Det gjorde den fynske vognmand i forbindelse med salget af Geo, som nu får havren serveret hos Michael Thorup.
I dag er der tale om debut for Hnokki Speed.
Foto af Burt Seeger af Hnokki Speed på derbyauktionen 2020.
–
[useful_banner_manager banners=10 count=1]






