Bo med endnu en amerikaner-traver
Amerikaner debuterer i regi Westergaard i eftermiddag.
Bo Westergaard har flere fine amerikaner-travere i træning, og i dag skal Trav-Danmark stifte bekendtskab med Keystone Cash, når denne starter for første gang på dansk jord.
Keystone Cash (Chapter Seven – Keystone Cola) indledte sin løbskarriere som 2-åring I USA, hvor den startede 9 gange og vandt 2 sejre og satte sin rekord 1.11.2 på The Red Mile i Kentucky.
Keystone Cash blev solgt til Norge, hvor den i alt har startet 18 gange med 3 anden- og 6 tredjepladser som bedste resultater.
Herhjemme starter Keystone Cash med 165.190 kroner i grundlag.
I dagens baneprogram skriver man:
“Seneste løbsdags store triumfator med fire sejre, Bo Westergaard forsøger at følge op på succesen. Blandt dagens chancer er et nyt bekendtskab Keystone Cash. USA-traveren har tidligere slået sine folder i Norge, og startede senest på Åby-banen i maj 2021.
Da var de navnkundige topheste Hail Mary og Rotate blandt konkurrenterne. Forrige mandag havde Bo Westergaard Keystone Cash i prøveløb her på banen og hesten efterlod sig et så tiltalende indtryk at ekvipagen næppe undgår at blive favoritter i debuten på dansk grund.”
Illustrations foto.
Foto Trav365.No




