Carna Sensei genvandt DM for Hopper
Steen Juul og Carna Sensei (Prodigious) sejrede i DM for Hopper 2020 efter en forrygende afslutning. Den 6-årige hoppe kunne dermed tage karrierens 12 sejr og dermed, også sin anden DM-titel.
Løbet.
Spilfavoritten Cassiopeia tog enkelt spids for Flemming Jensen, og denne afviklede de første 500 meter efter 1.10,2. Det skete med en offensiv Jesper Olsen bag Askepot Macoy, mens Bella Højgård fik et skønt løb i ryggen på den førende Cassiopeia.
Flemming Jensen kunne efter en hastig åbning ramme 1000 meters passeringen i tiden 1.12,8. Steen Juul sad i denne fase af løbet langt tilbage. Steen Juul tog initiativ på sidste langside, hvor han fik god trækhjælp.
Vi noterede angreb fra Christian Lindhard og Tourmalet i sidste sving, og nu skulle flere afsted. I front så Flemming Jensen fortsat ud til at have en masse at køre med, men det samme havde flere af konkurrenterne.
Steen Juul sendte ved indgangen til opløbet Carna Sensei afsted i eget angreb og den topfart hoppen skød ned gennem opløbet, kunne ingen stå imod. Der var tid til sejrsgestus fra Steen Juul, da målstregen blev passeret.
Vindertiden, 2140 m. Autostart
Opdr: Jesper P. Nielsen
Ejer: Jesper P. Nielsen
Træner: Steen Juul
Kusk: Steen Juul
Oppasser: Camilla Juul Nielsen






