Dansk Trav Kriterium – Startlister
Dansk Trav Kriterium ligner et opgør med mange om buddet. Der er lagt op til en fremragende løbsdag med topsport på programmet.
I dag er startlisterne kommet, og de kommende dage, kan man håbe på en større markedsføring af årets største løb for de 3-årige heste.
Der er også DM i monté at se frem til. I fredags fik vi kåret Michala Haagensen som ny dansk montémester, og nu er det altså tid for at få kronet en vinder hos de firbenede.
Startlisterne kan ses her.
Bliver det Howlingatthemoon, Hnokki Speed, Harpy, Henrik Will eller en helt anden. Hos hopperne bider man i første omgang mærke til Halløjsa Vang, Helena D D, Havana Sotto og Head Over Heels, men flere har givetvis intention om at blande sig.
Markedsføring af løbsdagen
Markedsføring/synlighed er et emne, som Travet.dk har haft oppe og vende gentagne gange de senere år.
Det var et flot arbejde af den tidligere direktør Morten Arnesen, at komme gennem nåleøjet til medierne i forbindelse med Derbyweekenden, hvor der blev vist mere end 5 timers travsport i TV. Det har fået flere til at stille spørgsmålet til Travet.dk, om man også på søndag kan se travsport i tv.
De kommende dage, må man forvente et større markedsføringsarbejde for løbsdagen på søndag, hvor Dansk Trav Kriterium skal afvikles.
Hesselborg Foto.






