Danskejet tophest klar på Laval-banen i dag
Coquaholy klar til nye udfordringer i dag.
I 2023 blev den danskejede travhest Coquaholy udbudt til salg på den danske internetauktion Selected Sales. Ved auktionen blev hesten solgt for 175.000 euro til en ejergruppe ledet af Jens Glud Hansen fra Panamera Racing.
Efter salget har Coquaholy deltaget i en række prestigefyldte løb, herunder Svenskt Travderby samt flere store løb i både Frankrig og Sverige.
I dag står Coquaholy over for en spændende udfordring på Laval-banen i Frankrig, hvor hesten skal deltage i Grand Prix Conseil Départemental Mayenne.
Se startlisten her.
I november kunne Jeanette M. Hansen fortælle til Travet.dk. – Hvad gør I for at optimere avlsdelen i forhold til den store konkurrence, der er fra Frankrig, Sverige med mere?
“Vi gør ikke så meget for at optimere, jeg synes, vi har et godt koncept, som holder. Frisk luft, masser af plads, godt græs og rigeligt med hø og foder.
Hvordan udvælger I trænere til de enkelte heste, når de skal sættes i træning som unghest/løbshest?
De afkom, vi beholder, er som regel dem, der har fejl, som gør, at de ikke kan sælges. – og når vi skal vælge trænere til dem, gør vi det meget ud fra de mål, vi har for den enkelte hest.
Samarbejdet med Malmquist har altid fungeret, og vores opdræt virker til at passe godt til hans træningsmetoder. Vores ungheste går meget ude, og jeg tror, det er vigtigt for både holdbarhed og styrke, så de kan fortsætte med; det vægter vi meget højt.”
Hvad kigger I på, når I skal udvælge hingst til en af jeres hopper?
“Mht. valg af hingste så prøver vi hele tiden at være med på det nyeste. Vi kigger selvfølgelig også på blodlinier, men trends og babyraces har stor interesse her, ligesom vi kigger meget på ungheste (eksteriør) på diverse auktioner.
Er der en rød tråd i jeres avlsarbejde kontra løbsheste?
“Der er mange knæk på den røde tråd. Vi er begge meget omstillingsparate og prøver hele tiden at være med på det, der rør sig i hhv. USA og Frankrig, så det, der var planen sidste år, lander som regel et helt andet sted.
Vi tager mange chancer, og satser ofte på nye hingste, så vi planlægger ikke så langt ud i fremtiden, fortalte Jeanette Marina Hansen ved den lejlighed.





