Er han verdens bedste kusk – Rundede 30 millioner i år
Örjan Kihlström vandt ikke kun Hugo Åbergs Memorial i går, han rundede samtidig 30 millioner svenske kroner i indkørte præmier i denne sæson.
Det stod tidligt klart, at Örjan Kihlström ville komme til at arbejde med travsport. Hans far Ivar var travtræner på Solvalla og allerede som dreng var Örjan i stalden og hjalp til. “Jeg har aldrig overvejet at have et andet job,” udtalte Örjan i forbindelse med hans udnævnelse til Hall Of Fame.
Da folkeskolen var færdig, begyndte Örjan at arbejde “fuld tid” som hestepasser. Allerede som 23-årig tog han trænerlicens og på det tidspunkt var han blot 19 år ung og havde vundet Gulduret i 1981.
Dengang var det stort og langt det største, man kunne vinde som lærling.
Efter at have været træner i lidt over ti år blev han catchdriver i midten af 90’erne. Det er sådan de fleste kender den svenske topkusk, som igennem de senere år har været toneangivende i svensk travsport.
Er bare bedst
Örjan Kihlström blev bedst af alle i det svenske V75-spil i sidste sæson med 13.026.750 skr. I år topper den svenske topkusk også diverse lister, og disse har vi i forbindelse med denne skrivelse gennemgået.
I år har Örjan Kihlström indkørt 30.279.605 SEK. Det er knap 13 millioner SEK mere end nr. to på listen, som er Björn Goop. Top tre afrundes med Ulf Ohlsson, der har indkørt 15.479.103 SEK.
Hvis man kigger på den aktuelle liste over kuske og antal sejre fører Örjan Kihlström ligeledes denne med 152 sejre. Den næste på listen er Ulf Ohlsson med 135 sejre, og top tre rundes af med Magnus A Djuse med 129 sejre.
Er man mere til statistikker, så er Örjan Kihlström også den kusk, der kører med højeste sejrsprocent. I år køres der med en sejrsprocent på 21. Den næste på listen, er Magnus A Djuse med 19 procent, og derefter følger Johan Untersteiner med en sejrsprocent på 17.

Er han verdens bedste kusk
På vores Facebook ligger vi op til debat.
Hvem er verdens bedste kusk netop nu?
Byd gerne ind.
Foto Trav365.No




