Familien Antonsen er klar til weekenden
Siger man Aalborgauktionen siger man også Martin og Anton Andreasen. De to opdrættere, bakker hvert år op om den jyske auktion, og det bliver uden tvivl også sceneriet i år, hvor der er opgraderet kraftigt i Aalborg.
Martin og Anton Andreasen deltog på Aalborgauktionen i 2019, hvor Go On Gardenia (Great Challenger) var udbudt til salg. Her slog Knud Mønster til, og erhvervede sig den nu 4-årige hoppe efter Great Challenger.
Det køb har man givetvis ikke fortrudt, og i dag står hoppen noteret for 11 sejre i 20 starter samt 667.500 kr. Go On Gardenia sejrede sidste år i Grand Circle 3-års Hoppechampionat, samt Dansk Avlsløb For Hopper.
I karrierens 20 starter, har Go On Gardenia således gjort det fremragende.
Go On Gardenia starter fredag fra startspor to i Aalborg Hoppechampionat 2022.

Opdrætter siden 1959.
Anton Andreasen købte sin første travhest for sine konfirmationspenge tilbage i 1959, og har siden været med omkring Dansk Travsport. Det er derfor en mand der ved, hvad han snakker om og en mand med stor indsigt i sporten.
Anton Andreasen er kæmpe fan af Great Challenger. Da Opdrætterforeningen skulle have den til landet i sin tid, var han en af de 20, der købte en andel og således fik en livstids bedækning ved hingsten.
”Vi lægger vægt på, at de får noget ordentligt foder og får en masse af frisk luft. Men først og fremmest har vi nogle store tørre folde med sandjord. Det er vigtigt, at føllene har nogle store arealer, de kan boltre sig på.
Det giver store og stærke føl, kunne Martin Andreasen fortælle, da Travet.dk senest besøgte opdrætterfamilien i Karup. Selvsamme Martin Andreasen blev i 2019 kåret til årets danske amatør ved hestesportens galla.
Anton og sønnen Martin Andreasen, er opdrætter af mange fine heste. Her på Travet.dk, har vi tidligere haft heste på salgsmenuen fra netop familien Andreasen. Travet.dk, har også besøgt familien i Karup ved flere lejligheder.
Foto Burt Seeger og Travet.dk.




