Farasi Surprise solgt – Bliver i Danmark
I søndags annoncerede vi 12-traveren Farasi Surprise til salg, og i samme moment meldte vi ud at hesten kun ville blive udbudt i en tidsbegrænset periode. Vi kan i dag melde ud, at interessen for Farasi Surprise har været enorm, og vi kunne have solgt hesten flere gange.
Salget af Farasi Surprise har haft stor interesse, og siden i søndags har vi svaret på mere end 35 henvendelser. De henvendelser har primært været fra udlandet, og ganske få henvendelser er kommet herhjemmefra.
Travet.dk vil rose sælger Christel Jørgensen mange gange. Det har været en fornøjelse at opleve den seriøsitet, og der har været klare linjer fra start til slut.
Vi har fra start fået oplyst, hvad man ville, og hvad man forventede. Det har vi forsøgt at efterleve, og ugen igennem har der været tæt dialog, og nu er vi så i mål.
Farasi Surprise er solgt til en hesteejer hos Rene Feltheim.
Perfekt forløb
Der skal også lyde en stor tak til Team Juul.
Det er anden gang på få uger, at vi formidler en hest i træning hos Team Juul. Vi har begge gange oplevet en velvilje til at dele salgsopslagene, og man har også været behjælpelig med dyrlægeattest m.m.
Det er og har været en fornøjelse.
Farasi Surprise er taget af salgsmenuen.
Foto Burt Seeger.






