Fin debutvinder fra Peter Rudbeck
Fromajacktoaking (Muscles Yankee) var et hoved højere end konkurrenterne i dagens indledende løb på Jydsk Væddeløbsbane. Her gik den debuterende vallak i mål 25-30 meter foran de øvrige.
Vinderhesten er en 3-årig vallak efter Muscles Yankee og Anacott Steel. Det gør dagens debutvinder til helbror til heste som Bad Moon Rising (1.817.295 kr), Therumoursaidfire (1.029.157 kr.), og sammenlagt har moderens afkom indløbet mere end 3.5 millioner kroner.
Anacott Steel er en af fem nuværende diplomhopper i Danmark. Som væddeløber indløb Anacott Steel 720.738 kr., og det blev til 8 sejre.
I år har hoppen født et hoppeføl efter SJ´s Caviar
Løbets afvikling
Der var ingen slinger i valsen, da Fromajacktoaking enkelt tog spids fra indersporet. Her åbnede Birger Jørgensen og Fromajacktoaking op med ca. 20 meter ned til de øvrige.
De første 500 meter afviklede den førende i 1:23,3. Johnny Jørgensen og Elaine fik bedre kontakt til den førende, mens Morten Friis havnede som den første i andet spor bag Dalton Sali.
Der var ud af næstsidste sving lidt problemer for flere af deltagerne, hvilket igen gav lidt spredning på feltet. Birger Jørgensen var vågen ved havelågen og skruede i samme øjeblik tempoet op.
Der blev åbnet yderligere op ind i sidste sving, og så forsvandt Fromajacktoaking yderligere væk fra de øvrige ind mod mål. Vi noterede en fin afslutning fra Cielo Bonito, der på denne konto indtog andenpladsen før Elaine.
Vindertiden i løbet blev 1:20,8/1800 m. Volte.
Se løbet her.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]






