Flemming Ankerdal – Har søgt alternative løsninger
Den har drillet mig ad helvede til, lyder det prompte da Travet.dk kontaktede Skive-træner Flemming Ankerdal for en opdatering på staldens gøren og laden.
– Det er nok ikke det mest politisk rigtige at sige, men hold nu op. Sådan lyder det, da snakken kommer ind på Flemming Ankerdal, trænede Gerda (One Too Many).
Flemming Ankerdal udbyggede i oktober måned stalden med den nu 4-årige hoppe Gerda. Der er tale om en evnerig hoppe, som har vundet et løb i 23 starter, men hoppen træner til meget mere.
– Den træner som en hel dæmon, og hesten trænede på lige fod med den tidligere 12-traver Tourmalet eksempelvis. I løb hopper hun bare ud af det blå, og jeg har stort set prøvet alt indleder Flemming Ankerdal.
Hun løb 15 som 2-åring, men sidenhen har tingene drillet hende. Hun er fantastisk i træning, men i løbssammenhæng har det ikke fungeret for hende. Jeg har rent personligt for mange år siden haft stor succes med en clairvoyant, og i min søgen på at finde problemerne hos Gerda, har jeg opsøgt en sådan. –
– Jeg har en oplevelse fra Italien i 2001, hvor man opdagede kræft i maven på mig, og der kontaktede jeg en clairvoyant, hvilket jeg havde stor gavn af. Det var den episode, der i min søgen på løsninger til Gerda fik mig til at prøve, om dette også kunne have en virkning på heste.
Hun fik ingen oplysninger, men kunne oplyse at når vi trænede i vores skovområde, så slappede hun af. Hun kunne også fortælle, at problemstillingen ikke sad i hendes ben, men i hovedet.
Jeg gik oplyst at de handlede om spændinger omkring det venstre øje, der generede når hun skulle til at yde i løb. Vi har selvfølgelig fulgt op på disse ting, og jeg synes hun viser fremgang.
Vi kan i dag træne i 30 fart uden hun så meget som sveder, og jeg har derfor meldt hende til derbyprøverne. Jeg har i den forbindelse søgt en rolig kusk, der ikke slås med hende.
Jeg har fulgt Nicklas Steinlein i flere år og har i forbindelse med Gerda henvendt mig til Jeppe Juel om jeg måtte benytte Nicklas. Han kører efter min overbevisning alt for lidt, og han er samtidig en rolig kusk, uddyber Skive træneren. –
Fast læser af Travet.dk.
I vores samtale med Flemming Ankerdal fortæller Skive-træneren.
– Når man tænker på, hvor bange dansk travsport er for nytænkning, så er jeres medie et frisk pust i dagligdagen, og det skal i have ros for.
Det er forfriskende, at nogen gider skrive det i, mener og gør det på en ordentlig/konstruktiv måde, afrunder Flemming Ankerdal. –






