Gårsdagens hændelse kaldes en skandale
Det anerkendte travmedie, Travronden tager i dag gårsdagens episode op fra Nykøbing Falster, hvor man desværre fik ombyttet nummerskiltene på to heste fra Team Anders F. Jensen.
Travronden kalder det en skandale og på de sociale medier, har kritikken også været enorm. Travronden har kontaktet ATG, som udtaler sig særdeles diplomatisk.
– Det er altid ærgerligt, når sådanne fejl opstår, men lige denne fejl blev opdateret lige efter løbet, ligesom løbsreferenten også gjorde opmærksom på problemet, fortæller totochef Marcus Wahlman.
Samtidig stiller Travronden spørgsmålet, som også stilles på de sociale medier. Hvad med spilsikkerheden, og hvordan kan dommerne kikse både i opvarmningen, afcantringen og under løbet.
Se hele skrivelsen fra Travronden her.
DTC har i forlængelse af gårsdagens hændelse meldt ud i dag.
Det skal blive interessant om man kan give de danske dommere yderligere redskaber, som kan hjælpe. Det må være i alles interesse. Det nemmeste i verden er at råbe skandale, og bede om udskiftning i dommerstanden.






