Henrik Lønborg tilbage efter ferie
Henrik Lønborg er tilbage til de danske væddeløb efter en lille miniferie. I dag gælder det hjemmebanen på Jydsk Væddeløbsbane, og selvfølgelig er Henrik Lønborg repræsenteret i det fine selvskab.
Det udtaler Henrik Lønborg i dag om dagens køreture.
1.løb – nr. 7, Bellis:
– En fin og stabil hest, der hvis vi kommer ordentlig til fra dette spor, kan være en lille triochance.
3.løb – nr. 5, Great Lights:
– Havde jeg ændret balancen på senest, da jeg troede det var sagen, men det var ikke tilfældet. Hesten fungerede slet ikke på langsiderne. Jeg prøver at sko den om her, så starten er et forsøg for at se om det er løsningen. Formen virker ok. Den kan tage en præmie.
3.løb – nr. 7, Gin Rummy:
– Har gået fornuftige tider og skal – som jeg ser det – være en triochance i dette løb. Dog er sporet lidt imod, da hun ikke er så hurtig fra start.
3.løb – nr. 8, Goforit H:
– Har skuffet os og skal vise at han er bedre, men det er lidt op ad bakke med ham i øjeblikket. Lille placeringschance.
3.løb – nr. 11, Girlpower:
– Har gået godt. Senest galopperede den ved indgangen til opløbet da jeg lige animerede hesten lidt. Den virkede ellers til at have lidt kræfter tilbage. Triochance
6.løb – nr. 4, Captainhasselhof Be:
– Har tjent nogle hurtige penge nu og har nok behov for lidt tid til at udvikle sig, men det er i bund og grund en fin hest. Lille triochance. Vil have fordel af et hårdt tempo undervejs.
7.løb – nr. 1, Hacienda:
– Gik en rigtig fin debut. Var lidt træg i det, så vi laver lidt om på hovedlaget til denne gang, også fordi det nu er Århus. Den får et halvåbent hovedlag og murphyblænder på. Jeg synes det er en triochance. Den skal dog først og fremmest gå fejlfrit, hvilket der har været lidt vanskeligheder med. Det er en outsider.
9.løb – nr. 11, Hyde Park:
– Går gode løb hver gang og er en fin type. Sporet er ikke for godt, men jeg tror på en præmie på stabiliteten.
Foto af Ole Hindby.





