I sulkyen for første gang siden 2019
Det er mere end to år siden, at Jens de Rosche senest sad i sulkyen i løbssammenhæng. Søndag sætter årets staldmand 2015 sig igen i sulkyen for at køre løb.
Trav-Danmark kender Jens de Rosche som oppasser på heste som Classic Grand Cru, Tycoon Conway Hall, Alpha Peak, Enjoy The Game, Festival Of Speed og Gloria Line.
Jens de Rosche kunne sidste år se to af hans pasheste kvalificere og sidenhen deltage i Dansk Trav Derby 2020. Et kvalitetsstempel på det store arbejde, som den engagerede medarbejder hos Team Juul levere i det daglige.
Foruden at være en dygtige hestemand, sidder der et godt hoved på den mangeårige staldmedarbejder hos Steen Juul. Det er sjældent for at sige aldrig nogen der går forgæves, hvis de har brug for en hånd eller et godt råd.
To derbyvindere
Jens de Rosche har på nær en afstikker i 2002-2003 været fast tilknyttet Steen Juul. En trofast og ikke mindst loyal medarbejder gennem mange år.
I den periode er det blevet til to derbysejre.
I 2007 sejrede Leviti (Alf Palema), og sikrede dermed Jens de Rosche sin første derbysejr. I år kunne Festival Of Speed (Cantab Hall De) sikre, den anden derbysejr til Jens de Rosche.
Søndag sætter Jens de Rosche sig op bag Heidi Andersen-trænede Grace V O (Great Challenger), som gør karrierens første start. En start, der foregår på Charlottenlund Travbane.
I 2019 blev det til seks starter og en enkelt sejr for Jens de Rosche.





