ITALIEN: Seven Nation Army triumferer igen
ITALIEN: Seven Nation Army triumferer igen
Seven Nation Army sikrede sig tirsdag aften sin anden sejr i træk på italiensk grund.
Løbet fandt sted på banen Cosma-Damiano, hvor Seven Nation Army leverede en overbevisende præstation og vandt i tiden 1.12,1a/1600m. Hesten blev kørt af sin træner, Alessandro Gocciadoro, der sad sikkert i sulkyen.
Seven Nation Army blev i januar 2022 købt til Danmark, og siden da har den 7-årige amerikaner imponeret stort
Alessandro Gocciadoro, født i 1975 i Noceto, Parma, Italien, er en af Europas mest succesfulde travtrænere. Han har gennem sin karriere vundet adskillige store løb på tværs af kontinentet og har trænet flere topnavne inden for sporten, herunder Arazi Boko, Vivid Wise As, Vitruvio, Zlatan, Zalie Gar, Volnik du Kras, Virginia Grif, Axl Rose og Ultimaluna Grif.
Siden april 2021 har Gocciadoro haft licens i både Italien og Sverige, hvor Solvalla fungerer som hans svenske hjemmebane. Hans stald har markeret sig stærkt ved flere nordiske stordage og leveret imponerende resultater.
I løbet af 2010’erne begyndte Gocciadoro at køre regelmæssigt i Sverige og de øvrige nordiske lande. Han har tidligere haft en afdeling på Åbytravet (2013-2014) og driver nu en afdeling på Söderby gård (siden 2018). Når hans heste har konkurreret i Sverige, har han desuden haft støtte fra den erfarne travtræner Jori Turja.

Ha har markeret sig som en af de mest dominerende profiler i europæisk travsport de seneste år. Det er en bemærkelsesværdig udvikling siden dengang, han havde en filial på Skovbo for nogle år tilbage.
I år har Gocciadoro opnået flere store sejre, og en af disse kom, da den Alessandro Gocciadoro-trænede Diva Ek vandt årets udgave af Copenhagen Cup.
Arkivfotos af Burt Seeger.






