Jørgensen/Korfitsen-succes
For to kuske var der fuld plade ved prøverne til Grand Circle 3-års Championaterne i Skive. Det var Birger Jørgensen og Nicklas Korfitsen.
Det var en Birger Jørgensen, der startede med at kvalificere Kiwi Shadow til finalen for hopper. Det skete med en tredjeplads i prøven.
Tredjepladsen blev byttet ud med en sejr, da Aarhus-træneren kunne skære målstregen først med Kermit i en prøve for hingste og vallakker.
For Stald KTASs Kazio blev det til en andenplads i en hingste og vallak-prøve for Birger Jørgensen. Det er en hest, som Henrik Thomsen står for den daglige træning af.
Det blev til endnu en andenplads i en prøve for hopperne. Det var Karoline Gardenia, som Mickey Larsen har på sin træningsliste.

Birger Jørgensen kunne atter tage en andenplads, da han i en prøve for hingste og vallakker sad bag Kingston Flamingo.
Anden sejr i prøverne kom i hus, da det blev sejr med Know Your Shadow, der sammen med Kiwi Shadow er i træning hos Morten Juul.
Korfitsens fra samme stald
Den nystartede træner Nicklas Korfitsen kunne starte med andenplads med Karla Vang i en prøve for hopperne.
I den første prøve for hingste og vallakker blev det til en fjerdeplads for Nicklas Korfitsen, da han kørte Knud.

Det blev også til en fjerdeplads for Nicklas Korfitsen med Keystone i en af prøverne for hingste og vallakker.
Aalborg-træneren vandt også en af prøverne med en hest fra egen træningskvarter. Det var i en prøve for hopperne med Keep Cool Cash.
Med Kill Bill blev det til en tredjeplads i en prøve for hingste og vallakker. Det er en hest, som Nicklas Korfitsen selv træner.
Nicklas Korfitsens sjette og sidste hest som han kvalificerede var Karisma. Den sluttede på andenpladsen i en prøve for hopperne.
For ti af hestene i finalerne bliver der dermed nye kuske i forhold til prøverne. Nicklas Korfitsen får i hvert fald travlt med at finde kuske til fire af sine heste.
Fotos af
Hesselborg Foto






