Kampen fortsætter for Billund Trav
Kampen om at bevare trav i Billund er slet ikke slut endnu for en række græsrødder tilknyttet banen i Billund.
De har sundet sig efter mavepusteren for nogle uger siden, hvor et flertal af aktionærerne på generalforsamlingen gav bestyrelsen lov til at arbejde videre henimod et salg af travbanen. Køberen er KIRKBI, der har budt 58 mio. for banen og det 200.000 kvm store areal.
Sådan indleder Billund Online en skrivelse i går, og endnu engang formår græsrødderne at trænge gennem med deres budskab til medierne. Noget man har formået lige siden banens aktionærer modtog det efterhånden velkendte bud fra KIRKBI.
Købstilbuddet fra Kirkbi på +58 millioner kroner skal til 2. afstemning på den Ekstraordinære Generalforsamling den 14. september 2020. Ved første afstemning på Generalforsamlingen den 18. august var et stort flertal af aktiestemmerne for et salg
På de sociale medier har beslutningen på generalforsamlingen også givet anledning til megen debat. Et af de mange indspark omhandler at byde på aktierne, der ejes af familien Hundebøll.
– Hvad med at se på muligheden for at byde ind på de to Hundebøll aktier til samme pris, som er givet med købstilbuddet. Sælg aktierne ud igen til samme pris pr. aktie.
Dermed får man de stemmer man mangler, lyder det blandt mange kreative forslag. –
Gårsdagens artikel fra Billund Online kan læses her.



