Kasper Foget – Det kan jeg godt bekræfte
Da den svenske auktionsside Travera.nu i går afsluttede deres auktion, var det med et dansk køb. Morten Friis fik hammerslag på den 4-årige vallak Starcatcher (Djali Boko), men Travet.dk kan nu fortælle, at hesten ikke er købt til ham selv.
Travet.dk har dagen igennem lavet lidt ”detektivarbejde” og fundet frem til, at Starcatcher er købt til, hjemvendte Kasper Foget, som netop har bekræftet købet af den svenske traver.
Til Travet.dk fortæller Kasper Foget:
“Det er korrekt, at jeg har købt hesten. Jeg har søgt en starthest, som skal stå hos min mor og far, hvor der er tyndet godt ud, indleder Kasper Foget.
Jeg er hjemme igen efter min tur til USA. Jeg kan ikke give dig et svar på mine kommende planer endnu, da der ikke er noget underskrevet og der endnu er for mange uafklarede spørgsmål, uddyber den succesfulde dansker.”
Kostede 100.000 skr.
Starcatcher er en 4-årig vallak, der har startet fire gange, hvor det er blevet til 25.300 skr. Starcatcher har rekord 1. 17.6 og har senest været trænet af Helena Burman på Jægerso
I 2020 var Starcatcher med på Kriterieauktionen, hvor hesten blev handlet for 100.000 skr.
I går måtte man betale 65.000 skr. På Travera.nu.
Starcatcher er helbroder til Bugatti Miles 1.2 mio. kr. – rekord 1.11.4.
Foto Burt Seeger.
Tags: Kasper Foget




