Kasper og Epos Østervang til start i USA – Kasper fortæller
Kasper Foget er i aften til start i USA, og i den forbindelse har vi fået en kommentar fra danskeren frem mod dagens start på Yonkers Raceway.
Kasper Foget er tilbage i sulkyen bag Epos Østervang. Epos Østervang åbner i spor seks i det 1609 meter auto lange løb. Til Travet.dk fortæller Kasper Foget:
– Alt føles fint med ham. Det er lidt hårdere konkurrence idag, og med et udvendigt spor kan det blive svært at vinde. Men hvis det løser sig, tror jeg nok han skal være med der fremme. –
Det hører efterhånden til sjældenhederne, at en dansk hest bliver solgt til USA, men det var tilfældet med Epos Østervang, som blev købt af USA-bosiddende Kasper Foget. Den unge udenlandsdansker måtte betale 42.000 kr. for Epos Østervang, som inden salget var trænet af Michael Lønborg.
På dansk grund er sejren i Aalborg Store Pris Consolation største resultat for Epos Østervang. Epos Østervang var også deltager i Dansk Trav Derby i regi Mads Hviid.
Danskejet hest måske samme vej
Det kunne smage, lugte af endnu mere dansk i USA. Den danske opdrætter og hesteejer Knud Erik Ravn kunne forleden løfte sløret for, at man overvejer at sende italienske Zaffiro Jet til USA.
Knud Erik Ravn fortalte:
– Zaffiro Jet har ikke startet i en måned, og det har sin naturlige forklaring, fortæller Knud Erik Ravn til Travet.dk.
Han døjer lidt med halsen og allergi i sommermånederne, og derfor får han en lille løbspause. Jeg går dog aktuelt med nogle tanker om at prøve ham i USA senere på året.
Bedst på sprint
Han er bedst på sprint, og på de amerikanske 800 meter baner vil han trives som en fisk i vandet. Den endelige beslutning er ikke taget endnu, men jeg går og overvejer det i disse dage.
Han er en fantastisk hest, og som du selv påpeger i din omtale af ham ved flere lejligheder, så taber han ikke mange skønhedskonkurrencer, uddyber Knud Erik Ravn overfor Travet.dk. –
Foto Martin Timm Holmstav
–






