Løbshest formidlet videre
Vi kan i dag oplyse at løbshesten Kensington er formidlet videre efter få dage på salgsmenuen.
Det er første gang at Martin Kjølsen benytter sig af salgsmenuen, og vi håber forløbet undervejs har været tilfredsstillende.
I forbindelse med Kensington har vi forsøgt at levere et oplysningsarbejde. Vi har derefter delt vores salgsartikler på vores sociale platforme, og ikke mindst har vi henvendt os til vores netværk i ind og udland, om de kunne have interesse i Kensington.
I går kunne Martin Kjølsen meddele at ejerkredsen var nået til enighed med en ny køber.
Vi kan derfor præsentere tredje salg på ca. 24 timer.
Mange henvendelser i disse dage
Vi modtager i disse dage flere henvendelser omkring heste, som man gerne vil have prissat. Vi ønsker ikke at prissætte folks heste, men vi kan oplyse omkring det aktuelle marked.
Det handler om at være ordentlig og det handler om at være ærlig omkring tingene. Det er de vigtigste faktorer, når der handles hest mellem to parter.
Hvis udbudspris og markedspris er for langt fra hinanden, så meddeler vi også sælger dette, og anbefaler at bruge andre platforme.
Vi er tilbage ved at være ærlige overfor hinanden, og det er ikke altid lige populært at oplyse en sælger om, at markedet nok er 75.000 – 100.000 til en hest, som sælger forventer at få 200.000 kr. for. Der er også positive salg, hvor sælger kan få mere end det forventede, hvilket har været tilfældet med to af de seneste fem formidlede heste.
Nye heste i dag
Vi tager senere i dag tage imod en eller flere heste til salgsmenuen. Vi har torsdag morgen modtaget fire henvendelse, og vi har fået lovning på mindst en af disse.
Vi er her på Travet.dk meget taknemmelige for de aktive, trænere og opdrættere som har lyst til at støtte vores nyhedsmedie gennem salgsmenuen.
Foto Burt Seeger.





