Masiol og Niels Thomsen køber øvrige ud af årgangshest
I fællesskab har Niels Thomsen bag Baltic Stable og Masiol ApS købt Freddy Christensen og Knud Erik Ravn ud af den 4-årige Knud (Wishing Stone)
Hesten forlader Nicklas Korfitsen for at gå i træning hos Christoffer Eriksson.
4-årige Knud har gjort ni starter i karrieren, hvor det foreløbigt er blevet til to førstepladser samt 103.122 kr. på præmiekontoen.
Hesten blev allerede godt i efteråret i 2-årssæsonen, og den nåede også at gøre en enkelt start, som sjette for Nicklas Korfitsen.
Sidste år kom begge sejre i hus. Først med Nickas Korfitsen i Skive, og sidenhen vandt den også for Markus Niklasson på Jägersro.
Knud var også til start i Dansk Trav Kriterium, hvor den sluttede uden for præmierækken efter en andenplads i prøven.

Fjerdeplads som bedst i år
For tre måneder siden sæsondebuterede hesten for Nicklas Korfitsen i Aalborg, men her sluttede den uden for præmierækken.
På samme bane startede den igen halvanden måned senere, hvor det blev til en fjerdeplads med Nicklas Korfitsen i sulkyen.
Knud blev også forsøgt i prøverne til Jydsk 4-årings Grand Prix, og her sluttede den uden for præmierækken og klarede ikke cuttet.
I søndags gjorde hesten sin sidste start for Nicklas Korfitsen, hvor den var femte i Aarhus. Den går nu til Christoffer Eriksson.

Fotos af
Kjeld Mikkelsen
Martin Timm Holmstav
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]





