Morten Juul over to millioner
Morten Juul kunne i går tage hjem fra Racing Arena Aalborg med endnu en sejr i bagagen. Gårsdagens sejr var samtidig nr. 60 i år til staldens heste, som i aftes rundede to millioner kroner.
Team World Wide Trot alias Frank Kjelde er en af landets oftest vindene hesteejere i Danmark, og i går kunne Frank Kjelde se staldens Hunter Dragon (Love You) tage sin fjerde træk i træk.
Hunter Dragon kom til Danmark i juni måned, og i den forbindelse kunne Frank Kjelde oplyse følgende:
Hunter Dragon er en 6-årig gammel hingst med fine papirer. Hunter Dragon har en bror ved navn Falcon Dragon, der har indløbet mere end 40.129 euro, så det er klart, at man har lidt forhåbninger til sådan en hest.
I Danmark er det blevet til fire sejre i fem starter, og målt på gårsdagens præstation stopper det ikke her. Det var ligeledes en positiv Birger Jørgensen, som efter løbet sendte et par pæne gloser efter den tyske væddeløber.
Stalden hos Morten Juul tæller 28 heste, og staldens heste står i år noteret for en sejrsprocent på 25. Det ser stærke papirer for Skive-træneren, som ligeledes har en uddannelse som maler.
I sidste sæson forsøgte Travet.dk sig med flere auktioner, og her stillede Morten Juul ligeledes op med flere sulkyer. Staldens hesteejer Frank Kjelde, har ved flere lejligheder med succes benyttet sig af salgsmenuen. En opbakning fra stalden i Skive, som der sættes stor pris på.






