Niky Flax og Confidence kæmpede på
Danske Confidence og danskopdrættede Niky Flax, har netop deltaget i Prix De la Semaine Internationale, hvor de to heste ikke fik med afgørelsen af gøre.
Niky Flax var godt med fra start, hvor Pierre Vercruysse enkelt kunne have taget fronten, men i stedet lod man Björn Goop tage initiativet fra start.
Confidence havnede indledningsvis i fjerde par indvendigt for Adrien Lamy.
Der var sidenhen god aktivitet fremme i feltet, hvor Spickleback Face overtog føringen. Det ændrede sig sidenhen da Olle Rols kom fremad i et mægtigt fremstød, og så var endnu et føringskift en realitet.
De mange rokader fremme i front var ikke befordrende for Niky Flax eller Confidence, der havnede skidt til. Niky Flax havnede i løbets slutfase i fjerde par indvendigt, mens Confidence havnede sidst indvendigt.
Der blev således langt frem for de to ”danske” heste, som med lys og lygte ledte efter angrebsplads. Confidence blev bakket bagom og forsøgt i angreb ind i sidste sving.
Der var løbet dog reelt afgjort og Confidence kom aldrig for alvor ind i løbet og endte uplaceret.
Det gik bedre for Niky Flax, der mellem heste leverede en fin afslutning, hvilket rakte til løbets femteplads. Indsatsen indbragte 2.500 euro.
Vinder af løbet blev Esperanzo og Mathieu Mottier.
Se løbet her.




