Norsk millionær til Ole G. Nielsen
Det er bestemt ikke hverdagskost, at en dansk træner kan sige velkommen til en milliontraver. Det kan Skive-træner Ole G. Nielsen, da norske Normandie Royal er ny i stalden.
Normandie Royal er en 6-årige hoppe, der aktuelt står med 1,6 million svenske kroner på præmiekontoen. Der er tale om et sandt glansbillede af en traver, som Ole G. Nielsen har fået i træning og meritterne, taler sit tydelige sprog.
I sidste sæson kunne det danske publikum stifte bekendtskab med Normandie Royal, da hun mødte Commit Boom Bay, Mellby Free med flere på Kalmar. Det skete i Vilhelm Johanssons Minne.
I 2019 blev Normandie Royal flere gange beskrevet i norske medier som Norges bedste hoppe. Der er tale om en hoppe, som i 2018 blev toer i norsk Hoppe-Derby. En indsats, der indbragte 500.000 skr.
Det danske publikum kan givetvis huske navnet Normandie Royal, da hun også var hoppen, som Carna Sensei gik forbi kort før mål i Axel Jensens Minneløp i 2018.
Der er således tale om en fantastisk fin væddeløber, der er gået i træning hos Ole G. Nielsen.
I løbet her sætter hoppen ny norsk rekord på Solvalla.
Hesten på billeden er ikke Normandie Royal.




