Nyt salg fra salgsmenuen
Som annonceret arbejdes der hårdt for at få skabt kontakt mellem køber og sælgere til de udbudte heste til salgsmenuen. Idag kan vi præsentere endnu et salg, da 1-årige Hej Hej Dull (Executive Caviar) netop er solgt.
Med salget fjernes Hej Hej Dull fra salgsmenuen.
Hej Hej Dull er første afkom efter svenske O’Malley’s Lady, der nåede tre starter i karrieren, inden avlsboksen kaldte.
Der er fart på salgsmenuen i disse dage, og henvendelserne tikker stødt ind. Det er mange af de samme spørgsmål, som stilles, og vilkår for brugen af salgsmenuen findes her.
Salgsmenuen er vores primære indtægt sammen med bannerannoncører. De to ting er altafgørende for driften af vores medie, og uden indtægten fra disse to indtægtskilder, havde vi ikke mulighed for at drive Travet.dk.
Vi har pillet mange reklamer væk fra hjemmesiden efter læsernes ønske, og det betyder, at salgsmenuen på Travet.dk og bannerannoncører er blevet endnu vigtigere på daglig basis.
Har du lyst til at benytte dig af salgsmenuen på Travet.dk, så skriv gerne til Ulrik@Travet.dk.






