Optakt til Aarhus
Det er Aarhus, der står for fredagens anretning med et ni løb stort program, der starter kl. 15.45.
Årstiden tager i betragtning, har Jydsk Væddeløbsbane fået stablet et fint program sammen med 88 heste til start i de ni løb.
Det er årets næstsidste løbsdag, inden at den jyske bane lukker og slukker travåret 2024 om 10 dage med sæsonfinalen.
En af dem, der tager den lange tur til Aarhus er Steen Juul, og han har fyldt hestetransporteren godt op til fredagens program.
Lunden-træneren er på plads med fem heste, og er tippet som vinder med King Darling, der allerede har vundet i Aarhus i år.

To championat er stort set afgjort
Michael Lønborg har allerede sat sig på trænerchampionatet på banen, da han ikke kan hentes med to løbsdage tilbage.
Til gengæld kan der godt blive kamp om de øvrige championater på banen. Det lader dog til amatørchampionatet kan være afgjort.
Blandt amatørkuskene er det Kim Madsen, der har føringen med 11 sejre og det er tre mere end Lars Munk på andenpladsen.
Kim Madsen har to køreture i eftermiddag med Masterpiece River og Tarzan Gardenia, mens Lars Munk slet ikke er til start.

Mette Carlsen mod montéchampionat
Der er spænding om montéchampionatet, hvor Camilla Borum er førende med tre sejre, mens Mette Carlsen følger lige efter med to.
Camilla Borum sidder på ryggen af Maia, mens Spike Day får Mette Carlsen på ryggen. Sidstnævnte er også tippet som vinder.
Kasper Foget har vundet seks gange i Aarhus blandt jockeyerne, mens Noah Holse og Magnus M. Nielsen har tre sejre.
En enkelt køretur venter Kasper Foget, mens Noah Holse skal ud to gange. Til gengæld er Magnus M. Nielsen ikke på plads.

Der kan spilles med her.
Et baneprogram findes her.
[useful_banner_manager banners=33 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Fotos af
- Burt Seeger
- Gorm Foto






