Perfekt start for Steen Juul
Charlottenlund Travbanes er i fuld gang med dagens løbsdag. Her er dagens første to løb indledt med sejr til hjemmebanens Steen Juul, der dermed noteret for tretten sejre i år.
De to sejre betyder ligeledes at Steen Juul runder 300.000 kr. i indkørte præmier. Det blev en realitet da Hall Of Fame-medlemmet sejrede med stortalentet Jigger.
Jigger sejrede for anden gang i træk, og i dag sejrede Jigger i tiden 1.17,0/2000 m. Auto. Jigger var endnu større favorit end i debuten, og gik således til start til 11 for 10 i totalisatoren.
Steen Juul kørte til spids ud af første sving, og fik sidenhen lov til at bestemme tingene i front. I slutfasen trak Jigger fra til sikker sejr.
Jigger bliver interessant at følge fremadrettet – Se dagens løb her.
2023 – Fire sejre i fem starter
Steen Juul fulgte sejren op, da han sejrede bag egentrænede Graud Larose, der dermed tog sin fjerde sejr i 2023. Det eneste nederlag i år kom i seneste start på Jægersro, hvor det blev til en andenplads.
I dag sejrede Graud Larose i tiden 1.14,7/2000 m. Auto, og dette til 13 for 10 favorit. Steen Juul indledte dermed løbsdagen med at indfri spillernes tiltro.
Steen Juul benyttede sig af samme taktik som i det foregående løb. Den mangeårige Lunden champion kørte sin hest til spids på første langside og blev der sidenhen hele vejen.
Se dagens sejr her.






