Saga Laursen kan det hele
Oppasser sejr til Saga Laursen, da hendes pashest Luca Vialli Boko sejrede for Mats E Djuse på Axevalla i aftes.
Travet.dk har gentagne gange forsøgt at sætte fokus på de mange dygtige hestepassere rundt om i det danske og udenlands danskere. Vi forsøger efter bedste evne at give disse et velfortjent klap på skulderen.
I det svenske skriver man oppasserens navn under løbets resultater, hvilket gør det langt nemmere at finde frem til de respektive oppassere af de sejrende heste. En oplagt mulighed for optimering herhjemme.
Det svenske system betyder, at vi har kunne oplyse om Sofie Dam og hendes pasheste. I går kunne endnu en ung kvinde med stærk tilknytning til Danmark se sin pashest vinde.
Saga Laursen er datter af Jens Laursen og Katarina Aurell Laursen. Hun er samtidig barnebarn til Jørn ”Tarok” Laursen og Ingelise Laursen. Saga Laursen har dermed ikke interessen for travsporten fra fremmede.

Den unge kusk blev i 2020 kåret på Axevalla for årets præstation. Det var ikke første gang, den unge licensindehaver blev hædret. Som blot 16-årig blev Saga Aurell Laursen hædret som månedens Hesteejer på Axevalla.
Saga Laursen evner både at ridMontete, men også at køre sulkyløb.
Det er blevet til udlandsophold i Frankrig hos Bjørn Goop i 2020. Et ophold, der blev fulgt op med et ophold hos Björn Goop i det svenske efterfølgende.
Det er ung kvinde, som gerne vil lære og lytte. Det når man langt på.
Saga Laursen tiltrådte i 2020 hos Robert Berg, og den årgang 2001-fødte Saga Laursen, havde det år en fin sæson med tre sejre og 213.200 skr. De tal blev sidenhen forbedret til 214.900 skr.
I dag arbejder Saga Laursen hos Ulf Stenströmmer. I går sejrede staldens Luca Vialli Boko på Axevalla, og denne er Saga Laursen oppasser på.
Travet.dk skriver også gerne mere om de danske oppassere herhjemme, men det kræver vi har kendskab til disse.
Privatfoto




