Salgsmenuen – Geo formidlet videre på under 24 timer
Det er ikke hver dag, at Travet.dk kan udbyde årgangsheste, men det kunne vi i går, hvor Peter Falck udbød 3-årige Geo, som i går startede i Grand Circle 3-års Championat 2021 for hingste/vallakker.
Geo, har mødt årgangens bedste i årgangen ved flere lejligheder.
Geo har deltaget og mødt de bedste i alle karrierens 11 starter. Det er således blevet til starter i:
- Grand Circle 3-års Championat 2021 for hingste/vallakker,
- Pay Dirts Mindeløb 2021,
- Kraff Auktionsløb for hingste og vallakker 2020,
- Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation 2020
- Opdrætningsløb Consolation
Skive-træner Jan Friis oplyser, at Geo allerede er afhentet.
Geo er formidlet videre til Michael Thorup & Camilla Merrild, der også er kendt fra heste som Photo Gardenia og Casino Gardenia.
Til Travet.dk fortæller Michael Thorup.
“Vi så annoncen i aftes, og tog derefter en snak med sælger. Det er i dag resulteret i køb af Geo, som vi ser meget frem til at arbejde med fremadrettet.
Vi har nogle gode faciliteter, hvor vi håber Geo kan udvikle sig yderligere i. Jeg vil rose Jan, Peter og dig selv for en hurtig og, ikke mindst professionel ageren i forløbet.”
Michael Thorup og Camilla Merrild, er to dygtige hestefolk med hjemmebane i Skive.
Salgsmenuen, har de seneste to dage formidlet både unghest og løbshest.




