Sejr til Kasper Foget
Kasper Foget fortsætter sine fremgange, og her til aften er det blevet til endnu en sejr i USA.
På Harrah’s i Philadelphia blev det til sejr bag Per Engblom-trænede Whistle A Song (Muscles Hill) på en god afslutning. Vindertiden i løbet blev 1.14,3/1609 meter auto.
Kasper Foget havnede i fjerde par indvendigt undervejs inden han på bagerste langside havnede i andet par udvendigt. Det kom til at passe perfekt og ved indgangen til opløbet blev det afgørende angreb sat ind.
Den dygtige dansker viste endnu engang store kørekunst og satte navne som Tim Tetrick på plads i løbet. Det er store navne som Kasper Foget bider skeer med i USA.
Kasper Foget deltog sidste år i flere storløb på amerikansk grund, og tidligere i år blev det til en start i Hambletonian Maturity. Den dygtige dansker har med flotte præstationer slået sit navn fast i det amerikanske.
Se bare her, hvis man var i tvivl.
EM-vinderen fra 2018 har fantastiske kørehænder, og drog i 2019 til USA på et prøveophold hos netop Per Engblom. Et prøveophold, der siden er konverteret til længerevarende ophold for Kasper Foget, der vandt Sigter mod Stjernerne i 2017.
Kasper Foget er blevet belønnet med flere og flere køreture i USA og det forstår man til fulde. I forhold til mange af sine amerikanske kollegaer kører Kasper Foget med rolige hænder og en elegance som mange amerikanske kuske kunne lære af.
Det er flot, det er imponerende og trods store fremgange formår Kasper Foget at holde begge ben på jorden. Det er en fornøjelse at se og høre danskeren i diverse interviews.
I disse tre afsnit følger man netop Tim Tetrick, som Kasper Foget i dag mødte.
–
–




