30 dec2020
Sejrsvant hoppe bliver følhoppe
Med 15 sejre og mere end 200.000 kroner på præmiekontoen indstiller den 6-årige hoppe Covini løbskarrieren. Det meddeler hestens ejer, træner og opdrætter Jan Kramer.
CovinI indledte karrieren med at vinde 10 af karrierens første 13 starter, og i en karriere, der bød på 43 starter og rekord 1.12,8 slutter en flot løbskarriere.
Den dygtige hoppe har hele karrieren været ejet og trænet af Jan Kramer.
De seneste 23 af 25 starter er resulteret i præmiegivende placeringer. Det blev til sejr så sent som i forrige start, hvor Covini vandt på Nykøbing Falster travbane.
Covini kvalificerede sig i 2018 til Dansk Hoppe Derby efter en tredjeplads i prøven.






