Stor aften for Casper M. Nielsen
Casper M. Nielsen der dagligt er ansat hos Kaj Jensen, havde en fin aften på Jydsk Væddeløbsbane. Den unge jockey blev dagsbedst med to sejre.
Casper M. Nielsen er med dagens resultater op på 27 sejre i 2020, og det sejrsantal er det højeste i karrieren for den talentfulde kusk. Dagens første sejr sikrede Casper M. Nielsen sig med Anne Dodensig opdrættede Expelliarmus (S J´Photo).
Den veludseende traver tog karrierens første sejr efter føring fra start til mål. Vindertiden for Expelliarmus blev 1.17,7/1800 m. Auto.
Dagens anden sejrsbuket sikrede Casper M. Nielsen sig bag Event Eksperten ApS-ejet Frisk (Panne de Moteur), der sejrede i tiden 1.17,1/1800 m. Auto. Det var anden sejr i karrieren til den 3-årige vallak.
Det kom til at passe perfekt for Frisk der først fangede tredje par udvendig og sidenhen blev det til andet par udvendigt. Den foranliggende konkurrent galoperede i sidste sving og så var der frit spil for Frisk, der afsluttede bedst af alle.

Fra løbsdagen noterede vi
Efter en tredjeplads i sin danske debut kunne Morten Juul-trænede Little Patrick (Father Patrick) sejre i tiden 1.17,7/1800 m. Auto. Det skete med Birger Jørgensen i vognen.
Jeppe Juel har fået en fin hest i sin varetægt ved Jesse Schermer (Muscles Yankee), der fortsat er ubesejret på dansk grund efter en sejr i 1.16,5/1800 m. Auto.
Lars B. Larsen trænede samt opdrættede Cerveza (Muscle Bound) sejrede for første gang i år, da den veltravende 6-åring sejrede i tiden 1.16,3/2300 m. Auto.
Et flot comeback blev det til for Jesper Olsen-trænede Beluga (S J’s Caviar), der sejrede for Mads Hviid Nielsen. Den 6-årige vallak kunne dermed notere sig for karrierens fjerde sejr i blot syv forsøg.
Kim Madsen har god form på sine heste og i dagens 7 løb kunne Knud Mønster køre Tarzan Gardenia (Great Challenger) til sæsonens fjerde sejr. I dag sejrede Tarzan Gardenia i tiden 1.17,5/2340 M. Volte.
I dagens afsluttende løb kunne Rene Kjær køre Lillian Uglebjerg-trænede Gogo Di Quattro (Cantab Hall) til sejr. Det var første sejr i år til den 7-årige vallak, der sejrede i tiden 1.14,8/1800 m. Auto.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.
Fotos af Ole Hindby.














