Stortalent til Norge i dag
Det vrimler med talent i dansk travsport i disse år.
En af disse er Mads Henriksen, som i det daglige er ansat hos Flemming Jensen.
2000-fødte Mads Henriksen havde sin bedste sæson i karrieren i 2022, hvor det blev til 12 sejre, og 327.877 kr. De flotte resultater, betød også betydet en nominering ved Hestesportens Galla.
Mads Henriksen var nomineret i kategorien Årets komet. Mads Henriksen har tidligere i karrieren været ansat hos Peter Jensen og sidenhen hos Bo Westergaard.
Mads Henriksen oplevede et begivenhedsrigt, hvor resultaterne kom på samlebånd, men sæsonen bød også på en ny arbejdsgiver i form af Flemming Jensen.
Fra Bo til Flemming
I starten af året og nærmere betegnet marts måned kunne vi på Travet.dk fortælle, at Mads Henriksen tog hul på et nyt kapitel i karrieren. Her skiftede man arbejdsgiver fra Bo Westergaard til Flemming Jensen.
Ønsket om at køre flere løb, var en af årsagerne til skiftet, har Mads Henriksen efterfølgende fortalt i flere vinderinterviews til Derby 25 Live, og chancerne har den unge jockey også fået hos Flemming Jensen.
I dag venter en start i det norske, hvor Mads Henriksen sætter sig op bag Girl Happy E P.
Vigtigt at køre hyppigt
Niels Jørgensen fra Dansk Hestevæddeløb interviewede i oktober måned Mads Henriksen og spurgte bla. ind til det at køre løb. Til det svarede Mads Henriksen
»Det er selvfølgelig vigtigt, for så er du mere skarp i løbene og ligesom mere med, når toget kører i løbene. Samtidig kan man mærke på sig selv, at når det går godt, så tør man tage nogle chancer.«
Har det ligget i kortene i forbindelse i forbindelse med ansættelsen hos Flemming Jensen, at du skulle køre flere løb end tidligere?
»Nej. Jeg havde været tre år hos Bo Westergaard og ville prøve noget nyt. Da Flemming stod og manglede en mand, så sprang jeg til, og det har jeg bestemt været tilfreds med.«
Foto Hesselborg Foto.
Tags: Mads Henriksen





